Retningslinjer for henholdsvis Bevaringsværdige landskaber, Større sammenhængende landskaber og Landskabstyper skal sikre, at de landskabelige interesser varetages i forbindelse med planlægning og sagsbehandling – både på landet og i forbindelse med udvikling i landsbyer og i kanten af Ringsted By.
MÅL
- I Ringsted Kommune værnes der om kommunens landskabelige identitet, som knytter sig til ’Det Blå T’ samt det bakkede skovlandskab mod nord og det åbne landbrugslandskab mod syd.
- I Ringsted Kommune opfattes og administreres landskabet som en ressource, der alle steder danner ramme for vores udvikling af attraktiv bosætning, erhvervsliv, landbrug, friluftsliv, rige natur mv.
Landskabelig identitet
Ringsted Kommune er præget af et varieret og smukt landskab. Administrationen af retningslinjerne skal afspejle et overordnet hensyn til at værne om kommunens landskabelige identitet.
Landskabsidentiteten udspringer i høj grad af ’Det Blå T’, der tegnes af den markante øst-vestgående ådal, hvor Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø ligger og deler kommunen i en nordlig og sydlig del, samt den smalle Ringsted Ådal, der orienterer landskabet mod syd. Landskabsidentiteten knytter sig til de betydelige landskabs- og naturværdier, som dette landskab indeholder, i form af blandt andet markant geologi, store søer og skove, moser, enge, marker, gårde mv.
Figur 5.4a - 'Det Blå T'
Figur 5.4b - De tre temaer udgør tilsammen den ramme, som landskabet skal administreres efter.
I den nordlige del af kommunen er den landskabelige identitet knyttet til det småbakkede og stedvist kuperede terræn samt de mange små og store skove, der ofte har lange og markante skovbryn. Det gør landskabet rigt på landskabelige rumligheder, hvor overgange mellem åbne og lukkede landskabsrum samt det varierede terræn tilfører landskabet særlige kvaliteter og ofte fine udsigter.
I den sydlige del af kommunen er den landskabelige identitet knyttet til et mere åbent landbrugslandskab, hvor der flere steder ses tekniske anlæg i landskabsbilledet. Samtidig er landskabet præget af vide udsigter på tværs af landskabet, der flere steder tilfører landskabet særlige kvaliteter, ligesom landskabet især i den sydøstlige del af kommunen er rig på kulturhistoriske fortællinger. De knytter sig til hovedgårdsmiljøer, landsbyers udskiftningsstrukturer samt mange landsbykirker, der i deres udtryk og tilstedeværelse tilfører landskabet værdi.
Landskabet som ressource
Landskabet omfatter hele kommunens areal i det åbne land. Derfor omfatter landskabet både de bevaringsværdige landskaber og de ikke bevaringsværdige landskaber. På den måde er landskabet en ressource, der nogle steder skal beskyttes, mens landskabet andre steder skal være ramme om udvikling af bosætning, erhverv, veje, tekniske anlæg mv. Landskabet er en ressource under pres, og skal derfor administreres med omhu.
Strukturen i retningslinjerne indeholder bevaringsværdige landskaber, større sammenhængende landskaber samt landskabstyper. Det sikrer et landskabshensyn, der på samme tid værner om landskabsværdierne, så de fortsat udgør en væsentlig ressource i kommunen, samt sikrer fortsat udvikling af Ringsted Kommune.
Viden om landskabet - Landskabskarakteranalyse
I 2013 fik Ringsted Kommune udarbejdet en landskabskaraktersanalyse, der analyserer og vurderer landskabet i hele kommune. Retningslinjerne for landskab – Bevaringsværdige landskaber, Større sammenhængende landskaber og Landskabstyper har blandt andet til formål at implementere analysens resultater i kommunens administrationsgrundlag.
Analysen giver viden om både kommunens bevaringsværdige landskaber og det øvrige landskab, som danner rammen om vores liv og velfærd. Det gælder blandt andet viden om landskabets karaktertræk, særlige landskabsværdier og sårbarheder. Dermed giver analysen viden til at sikre, at ændringer i det åbne land imødekommes på en måde, der tager hensyn til at opretholde landskabets særlige kvaliteter og udnytte dets potentialer. Det er vigtigt i relation til eksempelvis byudvikling, erhvervsudvikling, placering af nye tekniske anlæg, skovrejsning, naturgenopretning mv.
Tre forskellige udpegninger med tilhørende retningslinjer
Retningslinjerne for henholdsvis Bevaringsværdige landskaber, Større sammenhængende landskaber og Landskabstyper implementerer de væsentligste landskabshensyn, mens en mere detaljeret viden om landskabets værdier og kvaliteter samt mulighed for tilpasning og indplacering i forbindelse med sagsbehandling og planlægning skal findes i landskabskarakteranalysen.
Retningslinjerne for landskab har afsæt i tre overordnede temaer: 5a) Bevaringsværdige landskaber, 5b) Større sammenhængende landskaber samt 5c) Landskabstyper, som illustreret nedenfor. Tilsammen danner de den ramme, som landskabet skal administreres inden for.
Inden for Bevaringsværdige landskaber skal de landskabelige interesser vægtes højt. Næsten ligeså højt skal de vægtes inden for Større sammenhængende landskaber. Retningslinjen for Landskabstyper varetager derimod hensynet til den enkelte landskabstype. Et bevaringsværdigt landskab vil således skulle administreres forskelligt afhængig af, hvilken landskabstype det pågældende område er en del af.
Særligt landskabstyperne og deres afgrænsning siger noget om, hvordan landskabet er i dag. Som udgangspunkt opretholder retningslinjerne landskabstyperne, men landskabet kan have uudnyttede potentialer i forhold til eksempelvis skovrejsning, udvikling af natur, bynære landskaber og lignende, som ikke fremgår af landskabskarakteranalysen. Retningslinjerne for landskabstyper er ikke en hindring for at udnytte landskabets potentialer, men en ændring af landskabstypen (eksempelvis fra landbrugslandskab til et skovpræget landskab) bør afspejle en strategisk prioritering af landskabet og landskabets værdier – en prioritering for fremgår af udpegning for Skovrejsning.