Retningslinjer angiver begrænsninger for udvikling inden for Større sammenhængende landskaber.
MÅL
- Ringsted Kommune prioriterer at beskytte og udvikle landskabsværdier og landskabelige sammenhænge inden for udpegningen af større sammenhængende landskaber. Uden for denne udpegning prioriteres landskabet ud fra et generelt landskabshensyn.
Kort 5.4c - Større sammenhængende landskaber
RETNINGSLINJER
5.4b.1
De større sammenhængende landskaber fremgår af kort 5.4c.
5.4b.2
Hensynet til at skabe landskabelige sammenhænge mellem bevaringsværdige landskaber inden for de større sammenhængende landskaber skal vægtes højt i afvejningen af arealinteresser.
5.4b.3
Forbedring af eksisterende landskabsværdier samt udvikling af nye landskabsværdier skal prioriteres inden for de større sammenhængende landskaber.
5.4b.4
Det bør så vidt muligt sikres, at der ikke sker ændringer i de større sammenhængende landskaber, som forringer landskabets visuelle karakter og relationerne på tværs af landskabet.
5.4b.5
De større sammenhængende landskaber skal som udgangspunkt friholdes for tekniske anlæg. Kun særlige samfundsmæssige hensyn kan fravige dette forhold.
5.4b.6
De større sammenhængende landskaber skal som udgangspunkt friholdes for byudvikling med stort eller på anden måde markant byggeri. Kun særlige planlægningsmæssige interesser kan fravige dette forhold.
5.4b.7
Byudvikling inden for større sammenhængende landskaber skal ske i respekt for landskabets karakter og værdier. Derfor skal blandt andet materialevalg, placeringen i terrænet, belysning og bygningshøjder overvejes nøje for at sikre ingen eller ubetydelig grad af påvirkning på det omgivende landskabs karakter eller særlige værdi.
5.4b.8
De større sammenhængende landskaber skal som udgangspunkt friholdes for stort eller på anden måde markant byggeri, der ikke er driftsmæssigt nødvendige for landbrugserhvervet.
5.4b.9
Nødvendigt landbrugsbyggeri inden for større sammenhængende landskaber skal placeres og udformes med særligt hensyn til landskabelig indpasning – fx ved at skjule byggeriet i terrænet og/eller omkranse byggeriet med en afskærmende beplantning.
Retningslinjens formål
Formålet med retningslinjen er at definere sammenhængende landskabsstrukturer, hvor indsatsen for at bevare og udvikle landskabsværdier prioriteres, herunder indsatsen for så vidt muligt at opretholde uforstyrrede landskaber.
Hvad betyder retningslinjen?
De større sammenhængende landskaber fortæller os hvilke landskaber, der i administrationen af det åbne land bør prioriteres for at sikre og/eller udvikle sammenhængende landskaber på tværs af kommunen.
Retningslinjerne indeholder udvalgte beskyttelseshensyn, der vurderes væsentlige for at opfylde dette formål og sikre landskabshensynene. I redegørelsen er disse hensyn beskrevet nærmere. En mere detaljeret beskrivelse af landskabets værdier og kvaliteter samt mulighed for tilpasning og indplacering i forbindelse med sagsbehandling og planlægning skal findes i landskabskarakteranalysen fra 2013.
Baggrund for udpegningen
Udpegningen for større sammenhængende landskaber omfatter hovedparten af kommunens bevaringsværdige landskaber, landskaber med særlige udsigter, samt landskaber med særlig naturværdi, herunder store dele af Grønt Danmarkskort. Det tilnærmes, at strukturen binder landskabet inden for kommunegrænsen sammen med større sammenhængende landskaber i omkringliggende kommuner.
Inden for Ringsted Kommune skaber de større sammenhængende landskaber en blå - grøn struktur, der tydeliggør de overordnede landskabelige sammenhænge i kommunen. Den blå del af strukturen tegner det Blå T, som er en central struktur i kommunens landskabsidentitet, og som indeholder de største dalstrukturer. Den grønne del af strukturen indeholder både skovlandskaber, hovedgårdslandskaber og landsbyprægede landbrugslandskaber.
Hensyn til de større sammenhængende landskaber
Prioritering af interesser
Det er en national interesse, at der udpeges større sammenhængende landskaber, og at der ikke sker ændringer inden for disse, der slører de landskabelige sammenhænge og/eller forringer mulighederne for at forbedre landskaberne. Formålet med retningslinjen er at sikre dette hensyn.
Det er væsentligt for at opfylde formålet, at tiltag, der direkte eller indirekte har til hensigt at styrke eller udvikle landskabsværdier, så vidt muligt prioriteres inden for de større sammenhængende landskaber. Det kan eksempelvis være naturprojekter eller projekter, der har til hensigt at forbedre de visuelle forhold ved at reducere påvirkning fra tekniske anlæg. Tiltag bør understøtte karakteren af det landskab, som ændringen skal ske i.
De overordnede hensyn til landskabets karakter kan aflæses i retningslinjen for den landskabstype, som ændringen skal ske i (link til retningslinje for landskabstype), eksempelvis dallandskab, hovedgårdslandskab, skovpræget landskab mv., mens supplerende beskrivelser findes i landskabskarakteranalysen.
Særlige udsigter
Landskabet i Ringsted Kommune er flere steder præget af udsigter på tværs af landskabet. Visse steder har udsigterne særlig landskabelig betydning, og derfor indgår de som en del af de større sammenhængende landskaber, hvor relationerne på tværs af landskabet skal prioriteres højt.
I administrationen af landskabet inden for udpegningen er det væsentligt, at der ikke laves ændringer, der begrænser eller forringer særlige udsigter. I landskabskarakteranalysen findes supplerende beskrivelser af landskabets visuelle forhold samt angivelse af områder med særligt værdifulde udsigter.
Tekniske anlæg
Det er en national interesse, at større sammenhængende landskaber så vidt muligt friholdes for tekniske anlæg af hensyn til den landskabelige oplevelse og sikre muligheden for at forbedre landskaberne. Formålet med retningslinjen er at sikre dette hensyn.
Særligt i den nordlige del af Ringsted Kommune opleves landskaberne ofte uden eller med kun lidt påvirkning fra tekniske anlæg, og her er der en særlig interesse i at værne om dette forhold. Her skal der være opmærksomhed på, at også anlæg uden for udpegningen af de større sammenhængende landskaber kan medføre en visuel påvirkning af landskabet inden for udpegningen, der kan påvirke landskabsoplevelsen.
Inden for hele udpegningen af større sammenhængende landskab gælder, at der alene kan etableres tekniske anlæg, når tungtvejende, samfundsmæssige hensyn er gældende.
Byudvikling
Det er en national interesse, at større sammenhængende landskaber friholdes for stort eller på anden måde markant byggeri. Formålet med retningslinjen er at sikre dette hensyn.
Det er desuden et væsentligt formål at sikre, at bynære landskabers værdi prioriteres og om muligt forbedres, når der sker byudvikling inden for større sammenhængende landskaber. Der bør lægges stor vægt på en landskabeligt tilpasset byrand. Både skala og udtryk i det byggeri, der danner overgang til landskabet, har stor visuel betydning for den landskabelige påvirkning. Generelt er det væsentligt, at materialevalg, placeringen i terrænet, belysning og bygningshøjder ikke eller kun i ubetydelig grad påvirker landskabets karakter eller særlige værdi.
Byranden kan suppleres med bevoksning, der medvirker til en landskabelig bearbejdning af overgangen mellem by og landskab. Det er væsentligt, at beplantningen tilpasses det landskab, byen grænser op til. Det kan eksempelvis afspejles i en struktur af hegnslignende beplantning med træer og buske, trægrupper der efterligner små krat, trærækker der efterligner alléer osv. Plantevalget bør være hjemmehørende og egnskarakteristisk arter.
De overordnede hensyn til landskabets karakter kan aflæses i retningslinjen for den landskabstype, som byudviklingen skal ske i (link til retningslinje for landskabstype), eksempelvis dallandskab, hovedgårdslandskab, skovpræget landskab mv., mens supplerende beskrivelser og vurderinger af landskabsværdierne findes i landskabskarakteranalysen.
Byggeri i det åbne land
Det er en national interesse, at større sammenhængende landskaber så vidt muligt friholdes for stort eller på anden måde markant byggeri. Formålet med retningslinjen er at sikre dette hensyn.
Ved driftsmæssig nødvendigt landbrugsbyggeri bør der så vidt muligt sikres en landskabelig tilpasning af byggeriet. Som udgangspunkt bør det ske ved at sikre en ensartet og samlet bygningsmasse, der optræder harmonisk i landskabet.
Store bygninger, der er driftsmæssig nødvendige for landbrugserhvervet, skal som udgangspunkt opføres i mørke farver inden for jordfarveskalaen, da det oftest vil medføre, at bygningen falder i ét med omgivende landskabsfarver. Særligt bør der være opmærksomhed på, at lyse tagflader eller facader har en meget vidtrækkende visuel påvirkning af landskabet.
Hvor det er muligt, bør det varierede terræn udnyttes ved at byggeri placeres lavt i terræn men uden for klimatruede områder. Selv mindre terrænvariationer kan have stor visuel betydning for bygningers synlighed i det omgivende landskab.
Afskærmende beplantning bør udnyttes de steder, hvor bevoksning er karakteristisk for det landskab, hvor byggeriet opføres. Det kan eksempelvis være i form af hegn, skov eller små bevoksninger. Den afskærmende beplantning bør efterligne eksisterende bevoksningsstrukturer. I områder, hvor landskabet har en åben karakter, bør der i stedet for afskærmende beplantning lægges vægt på at byggeriet har et udtryk, der passer til det omgivende landskab.
De overordnede hensyn til landskabets karakter kan aflæses i retningslinjen og redegørelsen for den landskabstype, som byudviklingen skal ske i eller grænser op til (link til retningslinje for landskabstype), eksempelvis dallandskab, hovedgårdslandskab, skovpræget landskab mv., mens supplerende beskrivelser findes i landskabskarakteranalysen.