5.4c Landskabstyper

Retningslinjernes formål
Landskabets karakter er afgørende for, hvordan vi oplever vores omgivelser. Variationen i Ringsted Kommunes landskab er væsentlig for både landskabsidentiteten i kommunen samt de landskabelige kvaliteter, der knytter sig til forskellige landskabstyper og giver værdi for alle der nyder at bo og/eller færdes i landskabet.

Formålet med retningslinjerne for landskabstyper er netop at sikre, at ændringer i det åbne land indpasses i de landskabelige karaktertræk, der kendetegner den pågældende del af kommunen. Hensigten er at variationen i landskabet så vidt muligt opretholdes og særlige landskabstræk, der tilfører landskabet oplevelsesværdi eller visuelle kvaliteter bevares.

Hvad betyder retningslinjerne
Retningslinjen for landskabstyper betyder, at uanset hvor i kommunen, der ønskes gennemført projekter, skal det så vidt muligt ske på en måde, hvor ændringerne er tilpasset landskabets karakter. Det uanset, om der er tale om byudvikling, opførelse af nyt landbrugsbyggeri, andet byggeri eller tekniske anlæg, eller at der ønskes gennemført skovrejsning, vådområdeprojekter eller andre projekter i det åbne land.

Retningslinjen for landskabstyper er ikke en udpegning af landskabsværdier. Disse hensyn varetages gennem udpegningen af bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber. Retningslinjen for landskabstyper skal ses som et redskab og en hjælp til at varetage det generelle landskabshensyn.

Landskabstypernes bærende karakter sikres gennem en overordnet retningslinje, mens redegørelsen indeholder en supplerende beskrivelse af de enkelte landskabstypers bærende landskabstræk, værdier og forvaltningshensyn. En mere detaljeret beskrivelse af landskabets værdier og kvaliteter samt mulighed for tilpasning og indplacering i forbindelse med sagsbehandling og planlægning skal findes i landskabskarakteranalysen.

Baggrund for inddeling af landskabstyper
Inddelingen af landskabstyper har udgangspunkt i landskabskarakteranalysen, hvormed kommunens landskab er inddelt i 10 landskabskarakterområder og 54 delområder. Denne inddeling afspejler en variation i kommunens landskabers karakterer, som med inddelingen af landskabstyper er forenklet med vægt på de overordnede landskabstræk.

Selv om landskabskarakteren i de 10 karakterområder er forskellig og anbefalingerne til handlinger og initiativer i de 54 delområder er konkrete og stedsspecifikke, har områderne alligevel fælles overordnede landskabstræk, der er væsentlige at tage hensyn til, når det åbne land skal administreres. Det er dette hensyn, som forenklingen af de 54 delområder til 11 landskabstyper medvirker til at varetage.

Det småbakkede mosaiklandskab
Formålet med retningslinjen er at sikre landskabets rumlige og visuelle karakter samt overvejende middel skala, der blandt andet kommer til udtryk i størrelsen på marker og skovområder.

Landskabstypen er en del af kommunens nordlige og markant småbakkede landskaber. Både landskabets terræn og bevoksning skaber værdifulde, landskabelige overgange mellem højtliggende, udsigtsprægede landskabsrum og lukkede, lavtliggende landskabsrum. Denne variation tilfører landskabet en særlig rumlig og visuel værdi, der bør værnes om. 

I administrationen af landskabstypen er det væsentligt, at landskabets terræn fortsat opleves, og at landskabets mange lag i form af bevoksning, bebyggelse og anvendelse opretholder landskabets mosaikprægede karakter og visuelle kvaliteter.     

Det småbakkede skovlandskab
Formålet med retningslinjen er at sikre landskabets rumlige og visuelle karakter samt landskabets overvejende store skala med blandt andet store marker og større sammenhængende skovarealer.

Landskabstypen er en del af kommunens nordlige og markant småbakkede landskaber. Sammenspillet mellem landskabets store skove med markante skovbryn samt åbne, udsigtsprægede markflader skaber særligt definerede landskabsrum og værdifulde lange kig på tværs af landskabet og mod ådalen i syd. Samtidig er oplevelsen af det dødisprægede terræn med stedvist store søer betydelig. Disse særlige rumlige og visuelle værdier bør der værnes om.   

I administrationen af landskabstypen er det væsentligt, at landskabets terræn fortsat opleves, og at landskabets markante overgange og store ensartede flader i form af skove, søer og marker opretholder landskabets veldefinerede og enkle rumlige karakter.

Det lille husmandslandskab
Formålet med retningslinjen er at sikre landskabets rumlige variation og lille skala. 

Spredt i kommunen ligger mindre områder, som adskiller sig markant fra de omkringliggende landskaber på grund af landskabets lille skala, småkuperede terræn og hyppige variation imellem beplantning, bebyggelse, marker og enge. Denne varierede anvendelse skaber særlige oplevelsesmæssige værdier, der bør værnes om.  

I administrationen af landskabstypen er det væsentligt, at landskabets lille skala opretholdes og respekteres, at terrænet fortsat opleves og at landskabets hyppige variation mellem marker, naturområder, skove og små husmandssteder opretholdes. Disse landskaber bør fortsat opleves tydeligt anderledes end de omgivende landskaber.  

Det småbakkede, udsigtsprægede landskab
Formålet med retningslinjen er at sikre landskabets åbne karakter, særlige udsigter og overvejende store skala. 

Landskabstypen er en del af kommunens nordlige og markant småbakkede landskab, som ligger i tæt tilknytning til den store øst-vestgående ådal. Sammenspillet mellem landskabets åbne markflader, sydligt orienteret terræn og placering nær ådalen skaber særlige og værdifulde udsigter på tværs af landskabet og mod ådalen i syd. Disse udsigter tilfører landskabet en særlig visuel værdi og tilknytning til de omkringliggende landskaber, der bør værnes om.    

I administrationen af landskabstypen er det væsentligt, at landskabets terræn fortsat kan opleves, og at områdets vidtudstrakte markflader og spredte bebyggelse opretholder landskabets åbne og udsigtsprægede kvaliteter.  

Det åbne og sammensatte landbrugslandskab
Formålet med retningslinjen er at sikre, at udvikling og ændringer i landskabet sker med hensyn til de udsigter, der kendetegner landskabet. 

Landskabstypen omfatter kommunens centrale landskaber med et jævnt til storbakket terræn, der strækker sig vest og sydøst for Ringsted. Områdets mange og forskelligartede dominerende tekniske elementer, bymæssige strukturer og fragmenterede bevoksninger skaber en ustruktureret karakter. Det giver mulighed for at indpasse nye elementer og større landskabelige ændringer uden at påvirke de landskabelige værdier, der knytter sig til visuelt stærke forbindelser til de omkringliggende ådale samt ind- og udsigtskiler til både Benløse, Ringsted og Kværkeby. Disse udsigter tilfører landskabet en særlig værdi, der bør værnes om. 

I administrationen af landskabstypen er det væsentligt, at landskabets visuelle forbindelser til de omkringliggende områder opretholdes og de visuelle kvaliteter om muligt styrkes. Landskabstypen vurderes med dette hensyn egnet til at indpasse nye elementer.

Det bynære landskab
Formålet med retningslinjen er at sikre landskabets særlige udsigter og skovprægede, bynære karakter.

Landskabstypen omfatter den del af kommunens jævnt til storbakkede landskab, der ligger nord og nordøst for Ringsted. Både landskabets terræn og åbne karakter skaber værdifulde udsigtskiler på tværs af landskabet, mod Ringsted og ådalen mod nord. Samtidig har landskabet et stort potentiale for at udvikle et bynært, skovpræget landskab med nye rumlige og visuelle kvaliteter i overgangen mellem landskab og by, som der bør værnes om og udvikles på.

I administrationen af landskabstypen er det væsentligt, at landskabets åbne karakter i udsigtskilerne opretholder visuelle forbindelser til de omkringliggende landskaber. Samtidig bør byudvikling udnytte potentialet for at styrke de landskabelige kvaliteter i relationen mellem by og land.

Det åbne og enkle landsbylandskab
Formålet med retningslinjen er at sikre landskabets rumlige karakter og kulturhistoriske strukturer samt overvejende store skala.

Området er en del af kommunens sydlige landskaber med jævnt til storbakket terræn. Landskabets karakteristiske strukturer fra stjerneudskiftninger, herregårde og kirkernes landskabelige fremtræden skaber værdifulde kulturhistoriske og landskabelige spor. Disse strukturelle træk tilfører landskabet en særlig rumlig karakter, der bør værnes om. Stjerneudskiftning er en metode, der tilbage i 1700-tallet blev brugt til at samle mange små jordlodder til bare ét jordlod for hver af de gårde, der blev liggende i en landsby. Disse ny jordlodder strakte sig fra den enkelte gård og ud i landskabet, hvor de tilsammen formede noget, der kan minde om en stjerne. Ørslev er et godt eksempel på en stjerneudskiftet landsby. Her kan man tydeligt se, hvordan veje følger gamle markskel.

I administrationen af områderne er det væsentligt at landskabernes enkle og store skala stadig opleves, og at landskabets mange kulturhistoriske spor i form af orienteringspunkter, vejforløb, diger og placering af bygninger opretholder landskabets enkle og åbne karakter.

Det hovedgårdsprægede skovlandskab
Formålet med retningslinjen er at sikre landskabets hovedgårdsprægede karakter med store skove og vide udsigter. 

Landskabstypen omfatter kommunens østlige landskab, hvor sammenspillet mellem landskabets store skove med markante skovbryn samt store, åbne markflader skaber særligt værdifulde landskabsrum. Den åbne, enkle hovedgårdskarakterkarakter tilfører landskabet en særlig rumlig og strukturel værdi, som der bør værnes om.  

I administrationen af landskabstypen er det væsentligt at de markante skovbryn, den store skala og beplantningsstrukturer i form af læhegn og alléer opretholder landskabets oprindelse som hovedgårdslandskab.

Det moseprægede dallandskab
Formålet med retningslinjen er at sikre at landskabets lukkede, naturprægede karakter, samt at særlige kulturhistoriske spor bevares.

I kommunens markante øst-vestgående tunneldal findes to mindre områder, der til forskel fra resten af ådalen har en lukket karakter og er præget af mose og anden natur. Disse karaktertræk tilfører landskabstypen betydelige landskabs- og oplevelsesværdier, der knytter sig til landskabets karakter og visuelle kvaliteter. Desuden indeholder disse moseprægede dallandskaber kulturhistoriske spor i form af gamle tørvegrave. Der bør værnes om disse landskabsværdier.

I administrationen af landskabstypen er det væsentligt at opretholde landskabets lukkede, moseprægede karakter samt et fokus på høj naturværdi. Samtidig er det vigtigt at bevare landskabets kulturhistoriske spor i form af firkantede søer og vandhuller.        

Det søprægede dallandskab
Formålet med retningslinjen er at sikre oplevelsen af den markante dalstruktur samt landskabets rumlige og visuelle kvaliteter.

Landskabstypen udgør hovedparten af kommunens øst-vestgående tunneldal, der optræder som en markant geologisk struktur i landskabet. Samspillet mellem de høje og delvist skovklædte dalsider samt de store søer i dalbunden skaber værdifulde rumlige og visuelle karaktertræk. Udsigterne på langs og på tværs af dalen er væsentlig kvaliteter, der bør værnes om.   

I administrationen af områderne er det væsentligt, at landskabets terræn fortsat opleves og kontrasten mellem søflader og de høje, delvist skovdækkede dalsider opretholder landskabets variation mellem åbne og lukkede landskabsrum og betydelige visuelle kvaliteter.

Det smalle dallandskab
Formålet med retningslinjen er at sikre dallandskabets rumlige og visuelle karakter samt overvejende lille skala.

Landskabstypen omfatter de smalle dallandskaber, der præger den sydvestlige del af kommunen langs Ringsted Å, Suså og Sneslev Lilleå. Her knytter landskabsværdierne sig især til det rumligt og visuelt afgrænsede landskabsrum, som dalsiderne omkring den smalle dalbund skaber. Den varierede arealanvendelse skaber variation i landskabet. De særlig landskabsværdier knytter sig især til de lysåbne, naturprægede områder, hvor de geologiske strukturer opleves, og hvor der er udsigter på langs og på tværs af dalene.    

I administrationen af landskabstypen er det væsentligt, at landskabets terræn forsat opleves, og at landskabets naturprægede karakter og særlige visuelle kvaliteter om muligt styrkes.