5.9. Vandløb og søer

Retningslinjer angiver måder, hvorpå Ringsted Kommune gennem anlægsprojekter samt vedligeholdelse og administration af vandløb og søer vil forbedre vandkvaliteten og de rekreative udfoldelsesmuligheder i og omkring vandløb og søer.

MÅL

  • Ringsted Kommune vil bevare og fremme naturtyper og arter, der lever i og ved søer og vandløb.
  • Ringsted Kommune vil arbejde for, at søer og vandløb kan benyttes til rekreative formål, hvor det ikke sker på bekostning af væsentlige naturbeskyttelsesinteresser.
  • Ringsted Kommune vil koordinere indsatser i vandløb og søer med projekter i relation til klimasikring og håndtering af overfladevand, spildevand og drænvand.
Statisk kort

Kort 5.9 – Vandløb og søer

RETNINGSLINJER

5.9.1
Vandrammedirektivets miljømål for søer og  vandløb skal opfyldes, så der på sigt sikres en god økologisk tilstand i de pågældende/målsatte vandløb og søer.

5.9.2
Vandløbslovens to formål omhandlende 1) vandløbet som modtager af navnlig overfladevand, spildevand og drænvand og 2) hensynet til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten skal vægtes og prioriteres lige højt i administrationen af loven.  

5.9.3
I forbindelse med planlægning og projekter skal rørlagte vandløb om muligt åbnes og etableres på en måde, så de bidrager med bedre forhold for dyre- og plantelivet samt øger den rekreative værdi i vandløbet.

5.9.4
I forbindelse med planlægning og projekter langs vandløb og større søer skal der gives offentlig adgang, såfremt det kan ske under hensyntagen til væsentlige naturinteresser og i overensstemmelse med grundejers interesser.

5.9.5
Langs vandløb i det åbne land findes en to meter bred bræmme, der skal understøtte de udpegede økologiske forbindelser og spredningskorridorer som findes langs mange vandløb.

5.9.6
Ved projekter i søer og vandløb skal der om muligt opnås synergieffekt i forhold til klimatilpasningsprojekter.

 

Vandløb og søer i Ringsted Kommune
Ringsted Kommune er rig på såvel små som større vandløb og søer. Vandløbene i den nordlige del af kommunen løber til de store søer Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø. Herfra løber vandet videre til Ringsted Å, der samler vandet fra en lang række mindre bække og åer. I sydøst samles vandet i Sneslev Lilleå. Disse to vandløb munder ud i Susåen, og Ringsted Å og Sneslev Lilleå transporterer på den måde omkring 85 % af vandet i kommunens vandløb via Susåen til Karrebæk Fjord og Smålandsfarvandet. Susåen fungerer som grænsevandløb i den sydlige del af kommunen og er kommunens og Sjællands største vandløb.

I kommunens to større søer – Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø, findes et stort og værdifuldt naturindhold. Det samme gør sig gældende i og langs Ringsted Å og Suså. Derudover findes en række mindre søer og vandløb, der også er målsatte og som dermed skal gennemgå forandringer med henblik på at forbedre tilstanden i disse søer og vandløb. Målopfyldelse sker ved blandt andet gennem fjernelse af stemmeværk ved tidligere vandmøller, genslyngning og anden restaurering af vandløb samt ved sørestaurering. Yderligere er der udarbejdet en helhedsplan for Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø, som er ved at blive realiseret.

Helhedsplan for Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø
Helhedsplanen for Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø fra 2016 bliver i disse år implementeret. Helhedsplanen sætter fokus på balancen mellem beskyttelse og benyttelse af søerne, og overordnet er det med planen besluttet at opprioritere beskyttelseshensynet i og omring Gyrstinge Sø, hvor store uforstyrrede områder samt dyre- og plantelivet prioriteres. Haraldsted Sø er omvendt udnævnt som centrum for rekreativ udfoldelse. Her benyttes søen og dens nærmeste omgivelser af folk, der ror, bader og cykler særligt på mountain bike, og målet er at søen og dens omgivelser skal gøres endnu mere tilgængelige end de er i dag. Ved begge søer tages der naturligvis hensyn til særligt det sårbare dyre- og planteliv. Søerne er desuden en del af Pilotnaturpark-området, som er beskrevet nærmere under afsnittet Blå og grønne strukturer.

Tilstanden i kommunens vandløb og søer
Vandløbene varierer fra små, fine og slyngede skovbække med godt fald og gode fysiske forhold til dybt nedgravede og udrettede vandløb med lidt fald og en blød, mudret bund. Særligt i Ringsted Å og Susåen findes en rig fiskefauna, og der er i kommunen også værdifulde små skovvandløb med en god smådyrsfauna. Det generelle billede for vandløbene er dog mere dystert, idet hovedparten af kommunes vandløb ikke lever op til miljømålene. Spildevandspåvirkning og ringe fysisk variation regnes generelt for væsentlige årsager til en ringe tilstand i vandløb. I Ringsted Kommune er vi imidlertid langt med at kloakere ejendomme på landet, og der arbejdes løbende med at forbedre tilstanden i vandløbene – blandt andet ved at genslynge vandløb, fjerne stemmeværk, plante trægrupper mm.

Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø har et rigt fiske- og fugleliv, og der er knyttet store naturværdier og rekreative interesser til søerne.

Spildevandsrensningen i oplandet til kommunens søer bidrager til renere vandmiljø, men der er stadig en stor intern fosforbelastning i de fleste søer, som bidrager til algevækst og uklart vand om sommeren.

Administrationsgrundlag for søer og vandløb
Ringsted Kommune administrerer vandløb og søer i overensstemmelse med vandløbsloven og de statslige vandområdeplaner. Vandområdeplanerne er en samlet plan for at forbedre det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU´s vandrammedirektiv. Planerne indeholder målsætninger og indsatsprogrammer, som er bindende for kommunens beføjelser. Restaureringer på vandløbsstrækninger gennemføres typisk for at forbedre de fysiske forhold i vandløb, og består fx af tiltag såsom genslyngning, udskiftning af bundmateriale, plantning af træer og udlægning af sten til skjul og som strømkoncentratorer. Hertil kommer punktbaserede restaureringer som fx fjernelse af fysiske spærringer, åbning af rørlagte strækninger, etablering af sandfang mv.

Klimatilpasning
Ved projekter i søer og vandløb skal der om muligt opnås en synergieffekt i forhold til klimatilpasningsprojekter. Dette kan fx ske ved at tilbageholde store vandmængder i vandløbsoplandet i vinterhalvåret og udlede vandet gradvist i løbet af sommerhalvåret. Derved forebygges oversvømmelser i vinterhalvåret og udtørring af vandløb og søer i sommerhalvåret.