Retningslinjer angiver hensyn og krav i forbindelse med etablering og planlægning for henholdsvis klimatilpasningsprojekter (ekstremregn) og håndtering af regnvand (hverdagsregn).
MÅL
- I Ringsted Kommune skal skader ved ekstrem regn minimeres – blandt andet ved at sikre værdier mod oversvømmelse.
- Regnvandsløsninger skal bidrage til livet i kommunen – fx som naturligt og rekreativt element til gavn for dyre- og plantelivet eller som et rekreative element.
Kort 6.8 - Oversvømmelsestruede arealer
RETNINGSLINJER
Klimatilpasning
6.8.1
Oversvømmelsestruede områder fremgår af kort 6.7.
6.8.2
Oversvømmelsestruede områder skal friholdes for nybyggeri og andre anlæg, der er følsomme over for oversvømmelse. Dette kan kun fraviges, hvis det kan dokumenteres, at oversvømmelsesrisikoen kan håndteres både inden for det pågældende areal og på naboarealer.
6.8.3
Ved planlægning af og tilladelser til blandt andet erhverv, byudvikling, tekniske anlæg, ændret arealanvendelse mm. inden for oversvømmelsestruede områder, skal der stilles krav om etablering af de afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse, der vurderes at være behov for, og som er mest hensigtsmæssige i det konkrete område.
6.8.4
Ved fortætning i byområder skal det dokumenteres, at fortætningen ikke medfører øget risiko for oversvømmelser – både inden for det pågældende område og inden for tilstødende områder. Alternativt skal der etableres afværgeforanstaltninger, som sikrer, at risikoen ikke øges ved fortætning.
6.8.5
Afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse skal som udgangspunkt søges integreret som rekreative og/eller dobbeltfunktionelle løsninger, der tilpasses omgivelserne og i videst muligt omfang styrker plante-, dyre- og fritidslivet.
6.8.6
Afværgeforanstaltninger skal i videst muligt omfang etableres som åbne og ikke underjordiske anlæg. Det kan fx være bassiner, grøfter, kanaler, regnvandsbede, grønne tage eller en kombination af disse. I områder, hvor en rørløsning vurderes at være bedst kan det tillades.
6.8.7
Klimatilpasningstiltag, der har virkning på tværs af kommunegrænser, skal ske i tæt dialog med berørte kommuner og andre relevante parter.
Regnvandshåndtering
6.8.8
I forbindelse med opførsel af nye boligområder, skal der etableres regnvandsløsninger, så regnvand kan tilbageholdes inden for området
6.8.9
Forud for etablering af regnvandsløsninger skal der foretages en vurdering i forhold til påvirkning af vandløb, Natura 2000, beskyttede naturarealer og gældende vandområdeplaner.
6.8.10
I de rammeområder, der er udlagt til offentlige eller rekreative formål, kan der etableres bassiner til opsamling af regnvand, herunder også som del af en klimatilpasningsløsning.
Klimatilpasning inden for Grønt Danmarkskort
6.8.11
Områder til håndtering af oversvømmelsesrisiko, forsøges etableret så hensynet til øget biodiversitet tilgodeses dvs. med et så stort naturhensyn som muligt.
6.8.12
Naturtyper som er beskyttet af naturbeskyttelsesloven og som enten er sårbare overfor oversvømmelser eller er afhængige af tilførsel af overfladevand, skal så vidt muligt sikres mod ændringer i vandtilførsel eller oversvømmelse, alternativ kan der etableres andre arealer, hvortil naturtypen kan brede sig.
Klimatilpasning inden for lavbundsarealer og potentielle vådområder
6.8.13
På lavbundsarealer må der ikke foretages tilstandsændringer, der kan hindre et fremtidigt vådområdeprojekt eller klimatilpasningsprojekt.
Klimatilpasning i forbindelse med projekter i vandløb og søer
6.8.14
Ved projekter i søer og vandløb skal det tilstræbes at opnå synergieffekt i forhold til klimatilpasningsprojekter. Dette kan for eksempel ske ved at tilbageholde store vandmængder i vandløbsoplandet i vinterhalvåret og udlede vandet gradvist i løbet af sommerhalvåret. Derved forhindres sommerudtørring af søer og vandløb.
Klimatilpasning på landbrugsarealer
6.8.15
Ved skybrud må regnvand midlertidigt ledes til lavtliggende ubebyggede områder – herunder landbrugsarealer, og efterfølgende opbevares her indtil det nedsives.
Klimatilpasning på kommunale veje
6.8.16
Ved nye vejanlæg eller større vejrenoveringsprojekter, skal vejen indrettes så regnvandet fra vejen - op til det for området fastsatte serviceniveau - ikke ledes ind i bebyggelser, teknisk installationer eller lignende grundet risiko for at forårsage skader.
6.8.17
Vejanlæg må bruges som en del af en skybrudsløsning for områder med oversvømmelsesrisiko.
Klimatilpasning i områder med forurenet jord
6.8.18
Forurenet jord må ikke placeres i områder, med oversvømmelsesrisiko, uden en konkret vurdering af miljørisikoen herved.
6.8.19
Ved klimatilpasningsprojekter må der ikke ledes ekstra regnvand til forurenede arealer, hvor der er risiko for nedsivning af miljøfremmede stoffer til grundvandet medmindre der foretages afværgeforanstaltninger mod nedsivning.
Klimatilpasning i forhold til spildevand
6.8.20
Ved udarbejdelse af spildevandsplaner og dertilhørende tillæg skal der, for områder med oversvømmelsesrisiko, foretages en vurdering af, hvorvidt der er behov for yderlige krav/betingelser til klimatilpasning.
Ringsted Kommune ligger på toppen af Sjælland, og modtager meget lidt vand fra nabokommuner. Til gengæld afgiver vi en del vand til nabokommunerne, især via Ringsted Å til Næstved Kommune. I Ringsted Kommune er de fleste bebyggede områder holdt i en fornuftig afstand til kommunens større vandmiljøer, så som Ringsted ådal. Dog findes der eksisterende bebyggede områder med risiko for oversvømmelse, som i fremtiden skal sikres.
Den samlede nedbørsmængde, samt hyppigheden af ekstreme nedbørshændelser er stigende i Danmark. Dette giver problemer med oversvømmelse af udsatte områder. I Ringsted Kommune forværres dette problem, idet nedsivning af regnvand kan være vanskelig på grund af ofte meget lerholdig jord. Derfor er der behov for, at der kan etableres regnvandsløsninger, som kan opsamle og forsinke regnvandet, inden det ledes videre til enten de offentlige regnvandsledninger eller til de lokale recipienter. Det tykke lerlag medvirker også til at de øvre jordlag mange steder hurtigt bliver vandmættet og det overfladenære grundvandsspejl står højt.
Ringsted Kommunes klimatilpasningsløsninger skal derfor tage højde for alle disse parametre, når der planlægges for fx nye bolig- og erhvervsområder. Dette er afgørende for, at vi fremadrettet undgår at udvikle nye oversvømmelsestruede områder.
Arbejdet med at gøre Ringsted Kommune robust overfor fremtidige klimaændringer, griber ind i mange fagområder, derfor er der, for at skabe bevidsthed om problematikken, indarbejdet retningslinjer vedrørende klimatilpasning under flere af kommuneplanens afsnit.
Manglende klimatilpasning kan have store økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser, så for at komme godt i mål er det nødvendigt, at både borgere, erhvervsdrivende og kommune bidrager til klimatilpasningen, udviser ansvar og handler i tide.
Kortlægning
Ringsted Kommune har udarbejdet et oversvømmelseskort, som viser områder, der kan blive oversvømmet af regn og vandløb ved henholdsvis en 5-, 10-, 20-, 50- og 100-årshændelse.
Oversvømmelseskortet er udarbejdet ud fra scenarie A1B, som anbefales af staten. A1B er et såkaldt middelscenarie. Det betyder, at det både kan komme til at regne mere eller mindre i fremtiden. Frem til 2050 anses scenariet dog for at være relativt sikkert.
Oversvømmelseskortet er udarbejdet af to omgange, der er derfor for hvad angår terrænmodel og kloakforhold brugt to forskellige status scenarier. I Ringsted by og Benløse er indarbejdet kloakforhold fra 2012 samt en digital terrænmodel fra 2007 i kortlægningen, mens der for 22 af kommunes landzone- og byzonelandsbyer er indarbejdet kloakforhold fra 2017 samt en terrænmodel fra 2015 i kortlægningen. Det betyder desuden, at der er ubebyggede arealer i landzone, som ikke er oversvømmelseskortlagt.
Oversvømmelseskortlægningen er et øjebliksbillede der kan derfor være foretaget ændringer i terræn efter kortlægningen, som har indflydelse på strømningsveje og oversvømmelsesrisiko. Der bør derfor ved et hvert konkret projekt foretages ny oversvømmelseskortlægning for området med baggrund i det for tidspunktets eksisterende terræn og kloakforhold.
Afværge mod oversvømmelse
Da klimatilpasning griber ind i mange fagområder, skal der i høj grad ved lokalplanlægning, nybyggeri og andre anlæg overvejes, hvordan man kan bidrage til håndtering af oversvømmelse både inden for projektet/planens område, men også på tilstødende arealer. Ved nybyggeri menes alle nye bygninger, kommunale såvel som private, til bolig eller erhvervsmæssige formål i både land- og byzone. Ved andre anlæg menes alle former for overfladebelægninger, veje samt tekniske anlæg.
I lokalplanlægningen fastlægges afløbskoefficienten, herunder lokale klimatiltag for det pågældende område. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del af regnvandet, der kan ledes til forsyningens regnvandsledninger. Der henvises desuden til kommunens spildevandsplan.
Regnvandsbassiner
Hvis der ikke er udpeget arealer til fælles regnvandsbassiner eller regnvandsløsninger for den pågældende bydel eller det pågældende område, skal der forud for lokalplanlægningen udarbejdes en samlet plan for placering af disse. Regnvandsbassiner og andre regnvandsløsninger vil ofte kunne placeres mest hensigtsmæssigt i eller nær ved lavest liggende område med en vis nærhed til den recipient (typisk vandløb eller sø), der er udløb til. Et evt. for-bassin, er at betragte som et anlæg, som dermed skal placeres uden for lavbundsarealer, og det bør konkret overvejes, om et bassin i et lavbundsareal vil virke hindrende på mulighederne for etablering af et vådområde eller lignende.
Regnvandsbassiner kan med fordel indgå i et klimatilpasningsprojekt, og kan etableres som ét større bassin for hele området, eller bestå af flere mindre bassiner. Dele af en regnvandsløsning kan også være regnvandsbede eller lignende med overløb til bassiner eller vandløb.
Regnvandsløsninger skal så vidt muligt udformes, så de falder naturligt ind i terrænet og tilfører området naturmæssige eller rekreative kvaliteter. Som hoved regel kan regnvandsbassiner ikke placeres i områder, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3 – og efter etableringen vil bassinerne være beskyttet af blandt andet naturbeskyttelsesloven.
Det er vigtigt i forbindelse med planlægning af regnvandsbassiner, blandt andet at tage højde for både eksisterende og potentiel natur, gældende vandområdeplaner, Natura 2000-områder og Habitatdirektivets bilag IV-arter. Vælges en placering uden for lokalplansområde, er det vigtigt at tage højde for, hvorvidt det vil være muligt i pågældende område at give landzonetilladelse til bassinet.
Klimatilpasning inden for forskellige typer områder
I naturområder, lavbundsarealer, søer og vandløb er der behov for at man vurderer på naturhensyn, hvis disse områder skal indgå som et led i en klimatilpasningsløsning. Der kan være specielle naturtyper eller andre krav som gør at man ikke kan lede overfladevand fra byer til arealerne. Som minimum må forventes et krav til rensning, men der kan også være områder hvor tilledning af overfladevand ikke kan tillades. Samtidig skal der i naturområder og lavbundsarealer planlægges klimatilpasning med øje for at fremme biodiversiteten og tilpasse løsningen til de eksisterende omgivelserne, så det fremstår naturligt.
I parker, idrætsanlæg og andre grønne arealer i byområder skal der også tages hensyn til fremme af biodiversitet og tilpasning af klimatilpasningsløsning til omgivelserne. Desuden kan fritidsliv og dobbelt funktionalitet i høj grad også være en del af den planlagte klimatilpasningsindsats i disse områder. Dette kan f.eks. være sænkede boldbaner, skaterbaner, hævede kanter der samtidig kan fungere som sideplads eller cykelstativ og meget andet.
Vejanlæg kan i høj grad bidrage til oversvømmelsesproblematikker, men heldigvis kan de også indrettes som en del af en løsning. Klimatilpasning skal derfor tænkes ind i kommunens vejprojekter. Ved etablering af nye veje eller udbedring af eksisterende vejforhold bør vejanlægget udføres, så det leder vandet væk fra risikoområder til områder, der er gearede til at klare store vandmængder. Vejene kan på den måde bruges til transport af regnvand. I forbindelse med vejudlæggene kan der etableres grøfter, regnbede, faskiner eller lignende til forsinkelse af regnvandet. Ved vejvand skal der være opmærksomhed på, at dette bør renses, inden det nedsives eller udledes til kommunens recipienter. Ved skybrud kan der opstå situationer, hvor rensning ikke er mulig på grund af vandets hastighed. Ved skybrud accepteres det, at vejene bliver periodevist oversvømmet.
Håndtering af ekstremregn skal tænkes ind ved nybyggeri af bolig- og erhvervsområder i byen. Det er vigtigt ved nybyggeri, at der er taget højde for, hvordan vandet i det pågældende område vil samle sig ved ekstremregn, og hvordan man på forsvarligvis kan håndtere dette regnvand. Dette hensyn skal tages både for at sikre det fremtidige byggeri mod vandproblemer, men også for at sikre, at det nye byggeri ikke leder vandet til et andet område, hvor vigtige værdier kan blive oversvømmet.
Afværgelse af oversvømmelsesrisiko i forbindelse med planlægning af byudvikling kan gøres på mange måder. Nedenstående er forslag til afværgeforanstaltninger, der skal overvejes ved ny planlægning:
- etablering af grønne tage
- brug af gennemtrængelige overflader ved befæstede arealer – permeable belægninger
- etablering af regnvandsbassiner, søer, damme, render og grøfter,
- sænkning af parkeringspladser, veje eller andre befæstede arealer til forsinkelse af regnvand,
- omdannelse af grønne arealer til midlertidig forsinkelse af regnvand (midlertidig opbevaring)
- etablering eller fastholdelse af terrænforhold af hensyn til håndtering af overfladevand,
- etablering af regnbede
- hævet gulvkote
I forbindelse med placering af forurenet jord, flytning af forurenet jord og ved bygge- og anlægsarbejde på forurenede grunde kan nedsivning af regnvand udgøre et problem for grundvandet. Denne problematik forøges ved ekstremregn. Derfor skal det så vidt muligt undgås at placere forurenet jord i oversvømmelsestruede områder. Ligesom der skal tages højde for tilstedeværelsen af forurenet jord i områder som bruges til klimatilpasningsløsninger, og stilles krav til afværge herfor, f.eks. kan der stilles krav om etablering af membran.
I kommunens spildevandsplan og dertilhørende tillæg arbejdes for at ekstreme regnhændelser som følge af klimaforandringer kan håndteres. Dette gøres ved at identificere sammenhænge mellem kloakopland og oversvømmelsesproblematikker. Ligesom kommunen ved hjælp af spildevandsplanen kan udforme nye servicemål med henblik på at kunne håndtere regnhændelser i oversvømmelsestruede områder. Ringsted Kommune arbejder tæt sammen med Ringsted Forsyning om klimatilpasningsprojekter, som samtidig bidrager til den almindelige renovering af kloaknettet i henhold til den gældende spildevandsplan.
Ringsted Kommune ligger højt og modtager derfor sjældent vand via vandløb fra andre kommuner, men leder til gengæld vand til andre kommuner. Dette kan give oversvømmelsesproblematikker længere nedstrøms i systemet hos nabokommunerne. Ringsted Kommune er derfor opmærksom på, at der kan være problemstillinger, der krydser kommunegrænsen, hvilket vil kræve et samarbejde med andre kommuner.
Ud over retningslinjer i kommuneplanen har Ringsted Kommune udarbejdet en Klimatilpasningsplan, som en sektorplan. klimatilpasningsplanen uddyber risikobilledet for kommunen, og udpeger konkrete risikoområder.
Her kan du læse Ringsted Kommunes Klimatilpasningsplan.