Retningslinjerne skal sikre, at der ikke sker anlægsarbejde før museet har godkendt arealet. Et kulturarvsareal kan omfatte spor af menneskelig aktivitet i forhistorie og middelalder - såsom spor af huse, landsbyer og byer, grave og gravpladser, kirker, veje, broer osv. Der behøver ikke at være synlige monumenter eller spor af fortidsminder på jordoverfladen, men når man afdækker overjorden, vil der forekomme både fund og anlægsspor bestående af fx stensamling, afbrændt jord, højt fosfatindhold, metaller, træ, planterester og knoglerester.
Kort 8.5 – Kulturarvsarealer
RETNINGSLINJE
8.5.1
Inden for de udpegede kulturarvsarealer må der ikke etableres anlæg af nogen art før museumsmyndigheder har godkendt anlægget.
Kulturarvsareal
Et kulturarvsareal er et kulturhistorisk interesseområde med skjulte fortidsminder. Der er udpeget 14 kulturarvsarealer i Ringsted Kommune. Kulturarvsarealer kan være af national og regional betydning og er en indikator for, at der er væsentlige fortidsminder i et aktuelt område. Kulturarvsarealer er ikke i sig selv fredet, men kan indeholde fredede fortidsminder.
Advarsel til bygherren
Kulturarvsarealerne har som funktion at advare potentielle bygherrer om, at der er væsentlige fortidsminder i et område, og at det kan være hensigtsmæssigt at revurdere anlægsarbejdet, så fortidsminderne bevares på stedet. Derved kan bygherrens omkostninger til de arkæologiske undersøgelser reduceres. Kulturarvsarealerne er tænkt som et incitament til at bevare fortidsminderne.
Tilskud
Der gives normalt ikke tilskud til udgifterne til bygherrebetalte arkæologiske undersøgelser indenfor et kulturarvsareal.
Ved alle bygherrebetalte arkæologiske nødudgravninger i Danmark foretages en tilskudsvurdering efter museumsloven § 27, stk. 6. Det kan imidlertid være svært at få tilskud til arkæologiske udgravninger i et kulturarvsareal jf. bekendtgørelse om museer § 17, stk. 4, såfremt bygherre har haft mulighed for at revurdere anlægsarbejdet for at friholde væsentlige fortidsminder, men har valgt ikke at gøre det.
Lovgivning og udpegning
Den landsdækkende udpegning af kulturarvsarealer er foretaget på baggrund af Museumslovens kapitel 8, § 23, stk. 4, der forpligter kulturministeren til at underrette planmyndighederne om forekomsten af væsentlige bevaringsværdier, der har betydning for planlægningen. Udpegningen er gennemført i perioden 1. januar 2004 til 1. januar 2006.
I arbejdet med udpegningen indgik 47 museer med arkæologiske ansvarsområder. Udpegningen er ikke statisk. Der kan fortsat udpeges nye arealer eller reduceres i eksisterende kulturarvsarealer, såfremt der kommer ny viden. Museerne og styrelsen skal servicere regioner, kommuner, bygherrer med flere med information om kulturarvsarealerne i forbindelse med planarbejde.
Kriterier for udpegning
Udpegningen er foregået online med afsætning på kort. I tilgift har museerne indsendt en række oplysninger såsom:
- Kulturhistorisk begrundelse for udpegningen.
- Landskabstype.
- Er området truet.
- Bevaringstilstand.
- Byzone eller landzone.
Styrelsen har i tæt samarbejde med museerne vurderet og godkendt samtlige udpegninger og foretaget en opdeling i nationalt eller regionalt betydningsfulde arealer. Følgende elementer har indgået i styrelsens vurdering af arealerne i national, regional eller ikke kulturarvsareal:
- Arealets omfang.
- Museets kulturhistoriske beskrivelse.
- Kulturlag og stratigrafi.
- Fundmateriale.
- Fundkontekst og anlæg.
- Kildeværdi.
- Sjældenhed.
- Publikationsmateriale.
- Registrering i ”Fund og Fortidsminder”- databasen (sb. nr.).
- Fredede Fortidsminder.
Princippet i udpegningen af kulturarvsarealer rummer usikkerhedsfaktorer, idet der er tale om skjulte og delvist erkendte fortidsminder. Derved bygger en del af udpegningen på formodninger og skal derfor fortsat ses som en advarsel om, ”at et aktuelt areal kan rumme fortidsminder, der kan medføre betydelige omkostninger til arkæologiske udgravninger, såfremt der foretages et jordarbejde".
Hvilke fortidsminder er der i kulturarvsarealerne
Et kulturarvsareal kan omfatte spor af menneskelig aktivitet i forhistorie og middelalder. Det kan være:
- Spor af huse, landsbyer og byer.
- Grave og gravpladser.
- Ofre, offermoser og depoter.
- Kulthuse og kirker.
- Palisader og forsvarsanlæg.
- Værksteder og produktionsanlæg.
- Veje og broer.
Der behøver ikke at være synlige monumenter eller spor af fortidsminder på jordoverfladen, men når man afdækker overjorden, vil der forekomme både fund og anlægsspor bestående af:
- Sten.
- Stensamling.
- Afbrændte og opvarmede sten.
- Mørkfarvning af jord.
- Afbrændt jord.
- Højt fosfatindhold.
- Metaller.
- Træ.
- Trækul.
- Planterester.
- Dyre- og menneskeknogler.
- Andre organiske materialer.
Det er sammensætning og bevaring af anlægsspor og fundmateriale, der afgør, om der er tale om et væsentligt fortidsminde. Størrelsen på forskellige anlægstyper varierer fra gravpladser på ½ - 1 hektar til store bopladser på ca. 50-100 hektar og endelig gravhøjskomplekser på omkring 200-400 hektar.
Pas på kulturarvsarealerne
Kulturarvsarealer er ikke fredede, men kan rumme fredet fortidsminder. Såfremt man har et kulturarvsareal på sine marker, er det imidlertid en god ide at benytte skånsomme dyrkningsformer med en pløjedybde på maksimalt 20-25 cm og undgå at pløje til undergrund. Derved skåner man fortidsminderne og bevarer dem intakte for eftertiden. Skånsom dyrkning reducer tillige brændstofforbruget og er tidsbesparende. Derved opnås både en miljømæssig reduktion af CO2, fortidsmindebeskyttelse og arbejds- og økonomisk besparelse. Husk at de fredede fortidsminder har en dyrkningsfri zone på 2 m fra fx gravhøjenes fod. Zonen må under ingen omstændigheder overskrides.
Udpegning af nye kulturarvsarealer i byudviklingsområder
Siden lanceringen af kulturarvsarealerne i 2006 har styrelsen med mellemrum modtaget korrektioner til de eksisterende arealer - overvejende i form af reduktion eller udvidelse forårsaget af nye informationer. Det er fortsat muligt at udpege kulturarvsarealer. Dette gælder såfremt museet har fået ny viden om et område, der rummer velbevarede arkæologiske spor, og hvor det skønnes hensigtsmæssigt at advare potentielle bygherrer om særligt omkostningskrævende arkæologiske forekomster. Det er især i byudviklingsområder, at der er behov for udpegning. Styrelsen modtager derfor gerne udpegninger fra museerne i form af et digitalt kort og en kulturhistorisk begrundelse og beskrivelse af arealet.