Grundstørrelser for boliger
Nedenfor er et overblik over over generelle rammebestemmelser for grundstørrelser. Den generelle rammebestemmelser for grundstørrelser er specificeret i de enkelte rammer og kan fravige de generelle rammebestemmelser listet nedenfor.
I forbindelse med yderligere udstykning af allerede bebyggede områder eller i forbindelse med lokalplanlægning af nye boligområder skal det sikres, at:
grunde udlagt til åben-lav bebyggelse (fritliggende parcelhuse) har:
a. et grundareal på minimum 500 m2 i Ringsted Bymidte
- et grundareal på minimum 700 m² eksklusivt eventuelt vejareal i Ringsted nord, syd, øst og vest
- et grundareal på minimum 750 m² eksklusivt eventuelt vejareal i byzone uden for Ringsted by
- et grundareal på minimum 800 m2 eksklusivt eventuelt vejareal i landzone
b. grunde udlagt til tæt-lav bebyggelse (sammenbyggede enfamiliehuse) skal kunne udstykkes med et grundareal eksklusiv vejareal og inklusiv andel af fællesareal på:
- minimum 350 m2 i Ringsted bymidte
- minimum 400 m² i Ringsted nord, syd, øst og vest
- minimum 450 m2 i byzonebyerne uden for Ringsted by
- minimum 500 m2 i landzonelandsbyerne
c. sommerhusgrunde har et grundareal på minimum 1.200 m2