Ringsted Kommune oplever en befolkningstilvækst, der omfatter både nye fødsler inden for kommunen og en tilstrømning af tilflyttere. Indbyggertallet forventes at stige til over 40.000 i løbet af de kommende ti år, svarende til en vækst på over 10%, hvilket er dobbelt så meget som landsgennemsnittet.
Byen vokser, og derfor er der behov for en 30 årsplan, der lægger linjerne for hvor og i hvilken retning byen skal udvikle sig for erhverv og boliger; by- og erhvervsudlæg. En plan der kan sikre investeringer mange år frem, og som kan sikre at Ringsted også - i fremtiden - er en god by at leve i.
Ringsted kommune har i dag lagt store områder ud til boligudvikling. Med bosætningsanalysen får vi et mere nuanceret billede af efterspørgslen efter boliger i kommunen. Hvis der skal bygges boliger, der svarer til det antal, der er planlagt for, så skal Ringsted kommune samtidig føre en tydelig bosætningsstrategi.
Bosætningsanalysen peger på, at vigtige elementer i en bosætningsstrategi for Ringsted bygger videre på særkendet for købstaden, der allerede i dag servicerer byen og landsbyerne omkring. Særligt nedenstående elementer har betydning:
- En levende bymidte
- Adgang til naturen
- Tilgængelig og grøn mobilitet
- Et varieret og spændende boligudbud
|
Data og analyser bag planstrategien I Ringsted Kommune planlægger vi både for dem, der allerede bor i Ringsted og dem, der vil flytte hertil. Planstrategien bygger derfor på analyser af bl.a. befolkningssammensætningen og boligudbuddet i Ringsted. |
Ringsted ligger som kerneby med landsbyerne omkring. Også her skal vi sikre at udviklingen kan fortsætte.
Når vi udvikler Ringsted, tager vi udgangspunkt i en række principper for, hvordan vi udvikler for gode byområder – Vi har både nogle generelle byudviklings-principper og nogle klimaprincipper:
Når vi arbejder med byudvikling arbejder vi med en række principper for at sikre gode byområder. Det er principper, der skal være med til at styre planlægningen af de enkelte områder, så de hænger sammen på tværs af kommunen, og understøtter det gode hverdagsliv.
Indefra og ud
Den forventede vækst i boliger skal følge princippet om, at byudvikling skal ske indefra og ud, så byvæksten sker i direkte tilknytning til eksisterende byområder. Dermed sikrer vi en effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur. I Ringsted gør vi det ved at udvikle i og omkring eksisterende byzone. Vi gør det også ved at arbejde med en langsigtet planlægning, der skal sikre, at vi har naturen tæt på byområder i form af grønne kiler mellem de bebyggede områder.
Robust og sammenhængende planlægning
Byudviklingen bør fokusere på at skabe sammenhængende bydele med en blanding af boligtyper, privat og offentlig service, foreningsliv og lokale fællesskaber, og adgang til rekreative områder, natur og landskabelige oplevelser.
Fremme fællesskaber
Bydele bør planlægges med fokus på at skabe fællesskab for borgere og brugere af et byområde. Dette opnår vi bl.a. ved at planlægge for uformelle mødesteder med mangfoldige udfoldelsesmuligheder. Det kan være i nye byudviklingsprojekter, i det offentlige rum, i byzonelandsbyer, landsbyer og i naturen.
Adgang til bynær natur
Vi vil prioritere områderne mellem by og landskab, der kan understøtte adgangen til rekreative oplevelser i landskabet. Denne type områder kan give mulighed for at integrere grønne områder, parker og bynær natur, så den bynære natur bliver tilgængelig for flere.
Nye boligbehov
Der skal skabes rammer for mobilitet på boligmarkedet, så de nye boliger understøtter en boligrotation, der kan være med til at imødekomme nye livsformer og aldersgrupper, og samtidig give plads til nye beboere i de ældre villakvarterer.
I Ringsted skal vi passe på klimaet. Derfor har vi syv klimaprincipper, som skal hjælpe kommunen og udviklere til en mere grøn byudvikling.
Vi deles om mere
Ved at dele de samme ressourcer kan vi minimere ressourceforbruget. For at kunne dele, kræver det, at vi arbejder med at forbedre rammer og vilkår. Nedenstående er eksempler på tiltag, der kan understøtte et mindre ressourceforbrug gennem fælles løsninger:
- Plads til delebiler
- Fælles hus med gæsteværelser, hjemmekontor, festlokale etc.
- Fælles udearealer i høj kvalitet
Grøn energi
En bæredygtig forsyning indeholder mest mulig vedvarende energi. Den skal være tilkoblet et større forsyningsnet, så synergier og høj effektivitet bedre kan implementeres og understøttes. Det kan være en af nedenstående energikilder:
- Udbygning af fjernvarme
- Solceller på tagene og egne vindmøller
- Fælles jordvarme
Grøn mobilitet
Planlægning af udviklingsområderne kan understøtte grøn mobilitet, så beboere, besøgende og brugere af området, nemt kan vælge den grønne transport løsning. Det handler bl.a. om at skabe gode forhold i forhold til:
- Stier til cykler og gående
- Fortætning som grundlag for kollektiv trafik
- Nærhed til dagligvarebutikker, offentlig og privat service
- Plads til delebiler
- Plads til el-ladestandere
Natur før byggeri
Naturen er en ressource vi skal passe på. Ved at tænke udvikling af natur og evt. bevaring ind i udviklingsområderne før der bygges, kan vi være med til at skabe de bedste vækstbetingelser for, at naturområder bliver en del af udviklingsområderne. Det kan bl.a. gøres ved at arbejde med:
- Plads til forskellige arter
- Undersøgelse og udvikle naturkvaliteten
Byggeri
Byggeri og anlæg står for et 30 % af Danmarks CO2-udledning. Det gør en stor forskel for klimaaftrykket, hvis vi ved nybyggeri kan minimere udledningen ved optimering af design- og materialevalg. Det kan bl.a. gøres ved:
- Byg med en høj bebyggelsestæthed
- Byg mindre boliger
- Byg for alle i alle livets faser
- Byg med bæredygtige materialer ud fra en livscyklusvurdering
Klimatilpasning
Udfordringer der skyldes ændringer i klimaet bliver stadigvæk hyppigere og voldsommere. Derfor er det essentielt at tænke klimatilpasningstiltag ind i den bæredygtige by. Klimasikring og vandhåndtering skal tænkes med i byudviklingsprojekter fra starten, så løsningerne kan være med til at skabe rekreativ værdi i området. Det kan gøres med nedenstående tiltag:
- Tænk vandet ind i udformningen af området
- Tænk træer og andre elementer ind, der kan sænke temperaturen
- Tænk sol, vind og skygge ind i planlægningen for byrum og bygninger.
Genbrug af ressourcer
Hvis vi genbruger og renoverer, i stedet for at bygge nyt, kan vi være med til at nedsætte udledningen af CO2. Det omhandler bl.a.:
- Prioritere at omdanne eksisterende byområde
- Korrekt jordhåndtering og -genbrug
- Genbrug eksisterende bygninger og byggematerialer
- Byg videre på eksisterende infrastruktur
Klimaprofiler for nye udviklingsområder
I Ringsted har vi tre store udviklingsområder, som kommunen planlægger for de kommende år: Hulemarken, Odinsvejkvarteret og Torpet.
Udviklingsområderne vil få hver deres klimaprofil med udgangspunkt i de relevante klimaprincipper. Alle klimaprincipperne vil blive drøftet og prioriteret i forbindelse med udvikling af områderne. Hver klimaprofil tager udgangspunkt i områdets potentialer, og vil tænkes ind i hele processen fra helhedsplan til lokalplan og udførelse.
