BE22 - Tolstrup

Boligområde (B)

B anvendes til områder, hvis formål er boligbebyggelse. Boligbebyggelse er fritliggende enfamilieboliger, sammenbyggede enfamilieboliger (rækkehuse, kædehuse, klyngehuse, dobbelthuse) eller etageboliger. Der er mulighed for mindre erhverv (klasse 1), der kan indpasses i området uden genevirkning for omgivelserne. Det er en forudsætning, at ejer bor på ejendommen, og at denne fortsat har karakter af beboelse. Der vil kun være mulighed for et skilt på maksimalt 0,25 m2. Parkering skal finde sted på egen ejendom. Miljøstyrelsens vejledende grænsekriterier for forureningspåvirkninger skal overholdes i forhold til omgivelserne.

Blandet bolig og erhverv (BE)

BE anvendes til landsbyerne i landzone, som består af en blanding af boliger og erhverv – både til jordbrugsformål og andre erhvervsformål. Landsbyerne rummer i mange tilfælde ældre bebyggelse, der oprindeligt er opført til jordbrugsformål, men som ikke i dag anvendes til jordbrugsformål. Landsbyerne udlægges til blandet bolig og erhvervsformål. I disse områder må boliger kun anvendes til helårsbeboelse. Der kan i de blandede bolig- og erhvervsområder indpasses institutioner, mindre butikker til lokalområdets daglige forsyning, service og ikke miljøbelastende erhverv, ligesom der vil kunne indrettes boliger i tidligere driftsbygninger. Nye bygningers udformning og placering skal bidrage til at opretholde og videreføre karakteren af landsbymiljøet og byggetraditionen.

Centerområde (C)

C anvendes til centerområder, der indeholder en blanding af boliger og byrelaterede formål. Målet er at skabe et levende og mangfoldigt byliv. Der kan kun etableres erhverv i miljøklasse 1. Der kan desuden i disse områder indpasses fx offentlige institutioner, cafeer, restauranter, hoteller, kulturelle institutioner, kontor, service og liberale erhverv. Miljøstyrelsens vejledende grænsekriterier for forureningspåvirkninger skal overholdes i forhold til omgivelserne. Bebyggelsen kan udformes med blandet anvendelse i den enkelte bygning fx boliger i de øverste etager, detailhandel medvidere i stueetagen og kontorer i midten. Fordelingen mellem bolig og erhverv kan være forskellig fra bygning til bygning. I en del af Ringsted bys bymidte skal de aktiviteter, der placeres i stueetagen, have åbent i butikkernes almindelige åbningstid.

Erhvervsområde (E)

E anvendes til områder, der indeholder erhverv. Erhvervsområder omfatter detailhandel, serviceerhverv, kontor og administration, lettere industri og områder til tungere industri. Serviceerhverv er virksomheder, der primært sælger tjenesteydelser som:

• restaurant, café, værtshus og storkøkken
• vaskeri, renseri og møntvask
• pengeinstitut og forsikring
• sundhedstilbud og sundhedsklinik
• advokatvirksomhed og revisionsvirksomhed
• frisør, solcenter, skønhedsklinik
• rejsebureau
• diskotek, biograf og netcafé
• møde- og konferencefaciliteter
• overnatning – hotel, vandrehjem
• vikarbureau
• privat administration

I forbindelse med vurderingen af de enkelte virksomheders miljøbelastning anvendes Miljøstyrelsens virksomhedsklassifikation, der er beskrevet i Håndbog om miljø og planlægning. Der er opstillet syv klasser, som de enkelte virksomhedstyper placeres i. Til hver klasse knytter der sig en mindste beskyttelsesafstand til forureningsfølsom arealanvendelse – boliger, daginstitutioner, rekreative områder. I områder til lettere industri må der kun placeres virksomheder i klasse 2 og 3. I områder til tungere industri må der placeres virksomheder i klasse 4 til 7.

Område til offentlige formål (D)

D anvendes til offentlige formål, som eksempelvis omfatter:

• uddannelsesinstitutioner
  
  • folkeskoler
  • friskoler
  • gymnasier
  • erhvervsskoler
  • videregående uddannelsesinstitutioner
• sundhedsinstitutioner
  • sygehus
  • lægeklinikker
  • fysioterapi
• sociale institutioner
  
  • daginstitutioner
  • ældrecenter
• administration
  
  • rådhus
  • regionsadministration
• kulturelle institutioner
  
  • teater
  • museum
  • bibliotek
• kirker og kirkegårde

Rekreative områder (R)

R indeholder rekreative områder, der anvendes til fritids- og turismeformål, kolonihaver og rekreative, grønne områder. Fritids- og turismeformål omfatter fx idrætsanlæg, forlystelsesanlæg, feriecenter samt bebyggelse til hotel, restauration, campingplads, golfbaner og primitive overnatningsfaciliteter. Rekreative grønne områder omfatter parker og andre grønne områder.

Sommerhusområder (S)

S anvendes til sommerhusområde. Der udlægges ikke nye arealer til individuel sommerhusbebyggelse.

Tekniske anlæg (T)

T anvendes til områder, der indeholder trafikanlæg og forsyningsanlæg som spildevandsbassiner, vindmøller, større solenergianlæg og transformatorstationer.

Generelle rammebestemmelser

 1. Anlæg af trafikveje, stier med mere skal beskrives og indarbejdes i lokalplanlægningen.
 2. Miljøstyrelsens vejledende grænsekriterier for forureningspåvirkninger skal overholdes i forhold til veje, jernbaner og erhvervsvirksomheder.
 3. Ved lokalplanlægning skal beplantning hjemmehørende i Ringsted Kommune i henhold til Beplantningsoversigten anvendes.
 4. I forbindelse med nyt byggeri skal de gældende befæstelsesgrader i henhold til Spildevandsplanen overholdes.
 5. Ved tagudskiftning eller etablering af tage i Ringsted historiske bymidte må der kun anvendes røde teglsten i samme farve som traditionelle røde vingetegl. Se kortet her.
 6. Ved tagudskiftning eller etablering af tage i Ringsted vest må der kun anvendes tagsten i samme røde farve som traditionelle røde vingetegl. Se kort her.
 7. Maksimalt 30 % af tagfladen på røde tage i Ringsted historiske bymidte og Ringsted vest må anvendes til vinduer, kviste, solceller eller andet.
 8. Inddækninger til vinduer, kviste og andet i røde tage i Ringsted historiske bymidte og Ringsted skal udføres i farver, der gør inddækningerne mindst synlige.
 9. Der kan etableres både kviste og ovenlysvinduer i eksisterende tage.
10. Ved etablering af kviste i eksisterende tage skal kvistene følge det enkelte fag i den nærmeste etage og placeres symmetrisk.
11. Ved etablering af ovenlysvinduer i eksisterende tage skal disse placeres symmetrisk.
12. Der må kun placeres en række vinduer / kviste på den side af eksisterende tage, der vender ud mod gaden.
13. Der må ikke anvendes blanke eller reflekterende tagmaterialer.
14. Der må ikke anvendes glaserede tegl på bygninger med mindre end 3 fulde etager.

Bebyggelsesprocent

15. I forbindelse med detailplanlægning af nye områder må bebyggelsesprocenten ikke overstige:

a. 30 % for den enkelte matrikel til fritliggende enfamiliehuse på egen grund
b. 30 % for den enkelte matrikel til fritliggende enfamiliehuse på fælles grund (sokkeludstykning)
c. 40 % for den enkelte matrikel til sammenbyggede enfamiliehuse på egen grund
d. 40 % for den enkelte matrikel til sammenbyggede enfamiliehuse på fælles grund
e. Ved byggeri på fælles grund medregnes denne i beregningen af bebyggelsesprocenten.

16. Etagebyggeri følger den aktuelle bebyggelsesprocent for det enkelte rammeområde.
17. I udbyggede områder skal fordelingen mellem fritliggende enfamiliehuse, sammenbyggede enfamiliehuse og etageboliger fastholdes.

Erhverv i boligområder

18. Der kan drives erhverv fra boliger i boligområder, hvis:

• • der er tale om klasse 1 erhverv
  • virksomheden drives af bosiddende ejer af ejendommen
  • virksomheden overholder Miljøstyrelsens vejledende grænsekriterier for forureningspåvirkninger i forhold til omgivelserne
  • områdets karakter af boligområde ikke brydes
  • al parkering foregår på egen grund

Friarealer

19. I forbindelse med detailplanlægning af nye områder skal der udlægges friareal svarende til:

• • Bymidten 10 %
  • Boligområder 20 %
  • Områder til offentlige formål 20 %
  • Erhvervsområder 10 %

20. I bymidten kan tagterrasser, altaner over 3 m2, grønne områder etableret oven på parkeringskældre og gårdarealer indgå i beregningen af friareal. Ethvert friareal skal indeholde mulighed for ophold i solen i løbet af dagen i sommerhalvåret. I forbindelse med detailplanlægning af nye områder til børneinstitutioner (daginstitutioner, skoler, døgninstitutioner) og plejeboliger for ældre skal gældende regler på området følges, og det skal vurderes i det enkelte tilfælde, hvor meget friareal, der er behov for. Der skal minimum udlægges 20 %. I forbindelse med detailplanlægning af nye områder til boliger, erhverv og offentlige formål skal der planlægges for beplantning i friarealerne. Der skal anvendes planter hjemmehørende i Ringsted Kommune.
21. Friarealer kan indeholde forsinkelsesbassiner til regnvand. Bassinerne skal anlægges med en hældning på 1:5.
22. I rekreative områder, der er udlagt som rammeområder, kan der bygges småbygninger under 100 m2 for den enkelte bygning til rekreation og opbevaring. Der kan bygges småbygninger til tekniske anlæg på op til 20 m2 for den enkelte bygning.

Spillehaller

23. I bymidten må der etableres op til fem spillehaller i gadeplan, se kort her. Der må ikke placeres spillehaller følgende steder:

• • Nørregade
  • Sct. Hansgade
  • Tinggade
  • Nørretorv
  • Torvet
  • Outletbyen
  • Ringstedet
  • Stakladen

24. Spillehaller må ikke etableres inden for en radius på 100 meter fra skoler, offentligt formål, kirker, kirkegårde eller parker. Afstanden måles fra spillestedets matrikelskel.
25. Udenfor de nævnte områder må der ikke placeres spillehaller.

Grundstørrelser for boliger

26. I forbindelse med yderligere udstykning af allerede bebyggede områder eller i forbindelse med lokalplanlægning af nye boligområder skal det sikres, at:
grunde udlagt til åben-lav bebyggelse (fritliggende parcelhuse) har:

a. et grundareal på minimum 500 m2 i Ringsted Bymidte

• • • et grundareal på minimum 700 m² eksklusivt eventuelt vejareal i Ringsted nord, syd, øst og vest
    • et grundareal på minimum 750 m² eksklusivt eventuelt vejareal i byzone uden for Ringsted by
    • et grundareal på minimum 800 m2 eksklusivt eventuelt vejareal i landzone

b. grunde udlagt til tæt-lav bebyggelse (sammenbyggede enfamiliehuse) skal kunne udstykkes med et grundareal eksklusiv vejareal og inklusiv andel af fællesareal på:

• • • minimum 350 m2 i Ringsted bymidte
    • minimum 400 m² i Ringsted nord, syd, øst og vest
    • minimum 450 m2 i byzonebyerne uden for Ringsted by
    • minimum 500 m2 i landzonelandsbyerne

c. sommerhusgrunde har et grundareal på minimum 1.200 m2

Kolonihaver

27. Alle kolonihaver er som udgangspunkt varige. I forbindelse med lokalplanlægning for nye kolonihaver skal det sikres, at:

• • kolonihaveområder afgrænses af hækbeplantning eller plantebælte
  • der maksimalt bygges 35 m2 på det enkelte kolonihavelod
  • bebyggelse kun anvendes til opbevaring af redskaber samt dagophold og korte natophold
  • der kan opføres bebyggelse til fællesformål på udlagte fællesarealer
  • havelodder i gennemsnit ikke er større end 400 m²
  • havelodder ikke anvendes til helårsbeboelse
  • området ikke anvendes som friareal for beboelsesområder

Erhverv

28. I erhvervsområder må der bygges 100 m3 pr. 50 m2.
29. I erhvervsområder må op til 2 % af den enkelte bygnings grundareal være højere end højden i de specifikke rammebestemmelser.
30. Området ved Jordemodervej (rammeområde 5E5) er udlagt til erhvervsformål op til klasse 7. I forbindelse med området skal en buffer på 500 meter fra områdets grænse friholdes for miljøfølsomt arealanvendelse. I dette område og i rammeområde Ortved (rammeområde E1L) må op til 5 % af den enkelte bygnings grundareal bygges i op til 40 meter.

Klimatilpasning

30. Ved byudvikling, nye bygge- og anlægsprojekter eller hvor arealanvendelse ændres, skal der i forbindelse med lokalplanlægning ske en vurdering af, om området kan indeholde løsninger til aflastning af kloaksystemet, og om regnvand kan håndteres på anden vis end ved afledning under jord.
31. I nye boligområder og byomdannelsesområder skal udnyttelse af overfladevand så vidt muligt indgå som rekreative elementer. Nedenstående løsninger skal vurderes:

• • etablering af grønne tage
  • brug af gennemtrængelige overflader ved befæstede arealer
  • etablering af regnvandsbassiner, søer, damme, render og grøfter
  • omdannelse af parkeringspladser til midlertidig forsinkelse af regnvand
  • omdannelse af grønne arealer til midlertidig forsinkelse af regnvand
  • etablering eller fastholdelse af terrænforhold af hensyn til håndtering af overfladevand
  • etablering af regnbede

32. Der skal i anlægsprojekter til nyt byggeri tages højde for ændrede klimaforhold – primært i forhold til stigende nedbørsmængder.

Boliger i byzone

 1. Fritliggende enfamiliehuse (åben-lav): 2 parkeringspladser pr. bolig på egen grund
 2. Sammenbyggede enfamiliehuse (tæt-lav): 1,5 parkeringspladser pr. bolig på egen grund eller på fælles p-pladser
 3. Etageboliger: 1 p-pladser pr. bolig på fælles parkeringspladser
 4. Ældreboliger: 1 p-plads pr. bolig på fælles parkeringspladser
 5. Plejeboliger 1 pr. 250 m2 bolig på fælles parkeringspladser

Boliger i landzone

 6. Fritliggende enfamiliehuse (åben-lav): 3 parkeringspladser pr. bolig på egen grund
 7. Sammenbyggede enfamiliehuse (tæt-lav): 2 parkeringspladser pr. bolig på egen grund eller på fælles parkeringspladser

Erhverv

 8. Udvalgsvarebutikker: 1 parkeringsplads pr. 40 m² bruttoetageareal
 9. Dagligvarebutikker: 1 parkeringsplads pr. 20 m² bruttoetageareal
10 Butikker til pladskrævende varegrupper: 1 parkeringsplads pr. 100 m² bruttoetageareal
11. Serviceerhverv: 1 parkeringsplads pr. 50 m² bruttoetageareal
12. Kontorer: 1 parkeringsplads pr. 50 m² bruttoetageareal
13. Lager: 1 parkeringsplads pr. 100 m² bruttoetageareal
14. Håndværk: 1 parkeringsplads pr. 50 m² bruttoetageareal
15. Øvrigt erhverv: 1 parkeringsplads pr. 100 m² bruttoetageareal
16. Samlingslokaler 1 parkeringsplads pr. 50 m² bruttoetageareal
17. Restauranter: 1 parkeringsplads pr. 50 m² bruttoetagearealpladser

Institutioner

18. Børneinstitutioner – 1 parkeringsplads pr. 5 normerede børn +1 parkeringsplads pr. 100 m2 bruttoetageareal
19. Skoler - 1 parkeringsplads pr. 30 elever + afsætningsplads

Uddannelsesinstitutioner

20. 1 parkeringsplads pr. 200 m² bruttoetageareal

Sportsanlæg

21. Sportshaller: 1 parkeringsplads pr. 50 m² bruttoetageareal
22. Sportspladser: 1 parkeringsplads pr. 100 m² grundareal

Handicapparkeringspladser

23. I forbindelse med større parkeringsarealer til offentlig parkering eller som samlet parkering for en boligbebyggelse skal 5 % af parkeringspladserne etableres som handicapparkeringspladser - heraf skal 1 % kunne anvendes af handicapbus.

Cykelparkeringsnorm

24. 2 cykelparkeringspladser pr. bolig i etageboliger.
25. Erhverv skal vurderes i hvert enkelt tilfælde.
26. 1 cykelparkeringspladser pr. ældrebolig.
27. 1 cykelparkeringspladser pr. ungdomsbolig