Skovrejsning

  1. Der er udpeget:
    1. områder, hvor skovrejsning er ønsket (positiv områder),
    2. områder, hvor skovrejsning er muligt (neutral områder),
    3. områder, hvor skovrejsning er uønsket (negativ områder).
  2. I positivt skovrejsningsområde kan der plantes skov.
  3. I negativt skovrejsningsområde må der ikke plantes skov.
  4. I områder, hvor skovrejsning er mulig, kan der etableres skov.
  5. Ved skovtilplantning skal der tages hensyn til:
    1. landskab
    2. natur
    3. kulturhistorie
    4. friluftsliv
    5. drikke- og grundvandsinteresser
    6. træproduktion
  6. I forbindelse med skovrejsning må arealer udpeget med §3-beskyttelse ikke tilplantes med skov, men kan indgå i skovrejsningsprojektet som lysåbne arealer.
  7. Indenfor områder der er udpeget som råstofinteresseområder kan der ikke etableres skovrejsning. Dog kan et område indgå i et skovrejsningsprojekt, hvis det er godtgjort, at der ikke er råstofforekomster i jorden eller efter, at eventuelle råstoffer er udnyttet.
  8. Ved skovrejsning på områder indenfor kulturmiljøer, kirkeomgivelser og anden landskabsinteresse skal det sikres, at indkigget til kirkerne bevares.

Klimatilpasning

  1. Ved skovtilplantning skal der tages hensyn til oversvømmelsesrisiko ved ekstremregn.

I "Danmarks nationale Skovprogram, 2002" er det målet, at skovarealet skal forøges således, at skovlandskaber udgør 20-25 % af landets areal i løbet af en trægeneration, som er 80-100 år.

Skovrejsning skal tjene en række formål, herunder at forøge træproduktionen, samt fremme hensynet til friluftsliv, biodiversitet og miljøbeskyttelse.

Skovene har en stor betydning for befolkningens friluftsliv og folkesundhed. Byrådet ønsker, at kommunens borgere får øget tilgængelighed til rekreative arealer, herunder skov, og at der tages større hensyn til drikkevandsressourcerne og den biologiske mangfoldighed.

Byrådet vil:

  • arbejde for øget tilgængelighed til bynær og rekreativ natur
  • fremme den biologiske mangfoldighed, herunder skabe bedre sammenhæng mellem kommunens naturområder
  • beskytte drikkevandsressourcer med skov i de områder, hvor det vil være hensigtsmæssigt
  • etablere nye grønne områder i og tæt ved byerne
  • skabe natur, der inspirer til både fordybelse og aktivitet
  • sikre, at der tænkes motion og sundhed ind i nye rekreative områder

Det er statens målsætning at øge landets skovareal i løbet af den næste trægeneration (80-100 år). Målsætningen bunder i, at skovene har stor betydning for bevarelsen af den biologiske mangfoldighed, sikring af rent drikkevand samt styrkelse af befolkningens friluftsliv.

Områder, hvor skovrejsning er ønsket, er således udpeget på baggrund af et ønske om bynære rekreative områder, beskyttelse af drikkevandsressourcerne, fremme af biologisk mangfoldighed samt bedre sammenhæng mellem kommunens eksisterende og potentielle naturområder, fx via de økologiske forbindelser.

Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget på baggrund af naturmæssige, kulturhistoriske, geologiske og landskabelige interesser samt råstofindvinding, der ikke er forenelige med skovrejsning. Ringsted Kommune kan give tilladelse til skovrejsning i områder, hvor skovrejsning er uønsket efter en konkret ansøgning, hvis særlige forhold taler for det. Det er kommunens ansvar at føre tilsyn med, at der ikke plantes skov i områder, hvor skovrejsning er uønsket.

Ved rejsning af offentlig skov skal der tages hensyn til bynærhed, rekreative interesser samt risiko for lejlighedsvise oversvømmelser som følge af ekstrem regn. Derudover skal der, så vidt det er muligt, tænkes muligheder for motion og sundhed ind i skovrejsningerne. For alle typer skovrejsning gælder, at der bør være fokus på eventuelle lavbundsarealer og potentielle vådområder og valg af træarter.

Der kan ikke opsættes vindmøller på fredskovpligtigt areal. Derimod kan der rejses skov omkring vindmøller, hvis der holdes en afstand på minimum 30 meter mellem skov og vindmøller, og hvis friarealet mellem skov og vindmøller ikke pålægges fredskovspligt. I områder, hvor der er sammenfald mellem arealer udlagt til skovrejsning ønsket, og arealer udlagt til vindmøller, skal der tages hensyn til en fremtidig placering af vindmøller ved skovrejsning, og friarealet omkring den fremtidige vindmølleplacering må ikke pålægges fredskovspligt.

I forbindelse med skovrejsning i områder, der grænser op til statsvejnettet, er organiseret skovrejsning omfattet af vejlovens vejbyggelinjebestemmelser. Det forudsætter derfor tilladelse i henhold til vejlovens § 40, stk. 2, såfremt der ønskes skovrejsning indenfor det areal, der er pålagt vejbyggelinje. Hvorvidt der vil kunne rejses skov indenfor de vejbyggelinjepålagte arealer langs statsvejnettet beror på en konkret vurdering og forudsætter, at der fremsendes en konkret ansøgning til Vejdirektoratet.

Adgang til privatejede skove

I private skove må offentlighedens adgang ikke forhindres eller vanskeliggøres jf. lov om naturbeskyttelse § 23. Det betyder blandt andet, at der ikke må opsættes usædvanlige hegn omkring skove. Alle skove er som udgangspunkt åbne for færdsel til fods og på cykel. Dog må færdsel i privatejede skove kun foregå til fods eller på cykel ad veje og stier og kun mellem kl. 6.00 og solnedgang.

Tilsynspligt

Styrelsen for Vand og Naturforvaltning fører tilsyn med, at skovloven og dens regler overholdes samt, at vilkår, der er fastsat i tilladelser, overholdes i henhold til Skovloven § 48.