Klimatilpasning

1. I risikoområder må der ikke udlægges områder til ny bebyggelse, med mindre der findes tekniske løsninger til håndtering af overfladevand ved skybrudsregn.
2. 
   Ved byudvikling herunder nyudlæg til bebyggelse, byomdannelse og anlægsaktivitet skal den konkrete planlægning eller anlægsaktivitet forholde sig til, hvordan en trussel for oversvømmelse kan håndteres.
3. Håndteringen af overfladevand skal anvendes som rekreative elementer i byen.
4. Ved byudvikling herunder nyudlæg til bebyggelse, byomdannelse og anlægsaktivitet skal den konkrete planlægning eller anlægsaktivitet indtænke parkeringsarealer som resurseareal i forhold til at kunne håndtere skybrudsregn. Det er et fælles ansvar at håndtere skybrudsregn inden for et lokalområde.
5. Klimatilpasning skal inddrages i lokalplanlægningen, så det sikres, at der tages forholdsregler for skybrudsregn i den enkelte lokalplan.

Retningslinjer for klimatilpasning under de øvrige retningslinjeafsnit:

Generelle rammer

6. Ved byudvikling, nye bygge- og anlægsprojekter eller hvor arealanvendelse ændres, skal der i forbindelse med lokalplanlægning ske en vurdering af, om området kan indeholde løsninger til aflastning af kloaksystemet, og om regnvand kan håndteres på anden vis end ved afledning under jord.
7. I nye boligområder og byomdannelsesområder skal udnyttelse af overfladevand så vidt muligt indgå som rekreative elementer. Nedenstående løsninger skal vurderes:
   • etablering af grønne tage,
   • brug af gennemtrængelige overflader ved befæstede arealer,
   • etablering af regnvandsbassiner, søer, damme, render og grøfter,
   • omdannelse af parkeringspladser til midlertidig forsinkelse af regnvand,
   • omdannelse af grønne arealer til midlertidig forsinkelse af regnvand,
   • etablering eller fastholdelse af terrænforhold af hensyn til håndtering af overfladevand,
   • etablering af regnbede.
8. Der skal i anlægsprojekter til nyt byggeri tages højde for ændrede klimaforhold – primært i forhold til stigende nedbørsmængder.

Boligudbytning

9. Udnyttelse af overfladevand skal indgå som et rekreativt element i byudviklingsområder til gavn for natur, klima og mennesker.

Klimatilpasning

10. Ved planlægning af erhvervsområder og byområder skal der i lokalplaner indarbejdes mulighed for opstuvning af vand ved skybrudsregn på befæstede arealer.

Rekreation i Ringsted By

11. Nye grønne områder og nye byrum skal, ved eksempelvis lokalplanlægning, placeres og udformes, så de kan rumme eller transportere de øgede vandmængder ved ekstremregn, som forventes i fremtiden. Nye grønne områder skal kunne aftage vandmængder fra udsatte naboområder.
12. I byområder kan der udpeges grønne områder og for eksempel idrætsanlæg, der på sigt kan indrettes med henblik på at fungere som bufferkapacitet ved ekstremregn.

Golfbaner

13. Der lægges vægt på, at en eventuel ny golfbane udarbejdes med særligt hensyn til offentlig adgang, flersidig anvendelse, oversvømmelsesrisiko ved ekstremregn og natur- og kulturinteresser.

Naturforvaltning

14. Områder, der skabes for at håndtere store regnmængder, etableres med et så stort naturhensyn som muligt.

Lavbundsarealer

15. Arealer med risiko for oversvømmelse i forbindelse med ekstremregn er vist på kort under klimatilpasning.
16. Ved etablering eller ændring af lavbundsarealer skal det sikres, at områderne kan rumme vand i forbindelse med ekstremregn.

Bygge- og beskyttelseslinjer

17. Ved dispensation skal der tages hensyn til, om arealet viser en risiko for oversvømmelse ved ekstremregn.

Skovrejsning

18. Ved skovtilplantning skal der tages hensyn til oversvømmelsesrisiko ved ekstremregn.

Jordbrug

19. Ved ekstremregn gøres der fra kommunens side fortsat ingen aktiv indsats for at forhindre, at landbrugsarealer oversvømmes.
20. Ved ekstremregn må vand ledes til lavtliggende ubebyggede områder (lavbundsarealer) herunder landbrugsarealer. Disse arealer kan benyttes til opbevaring af vand i perioden efter.

Store husdyrbrug

22. Ved lokalisering og udvidelse af store landbrugsbyggerier skal det sikres, at dette ikke sker i områder, hvor der er risiko for oversvømmelse ved ekstremregn.

Kommunale veje

23. Der skal være fokus på at sænke regnvandets hastighed. Der skal indtænkes forsinkelse af vandet ved nyanlæg og renovering af veje. Inden for vejudlæg skal der etableres løsninger, der forsinker vandet fx ved at etablere vandtrug eller regnbede. Der kan laves afløbsløsninger, hvor der ikke udføres regnvandsledninger, men hvor vandet kun ledes på overfladen inden for vejarealet. Der skal sker en sondring mellem vejvand og regnvand fra andre arealer.
24. Ved ekstremregn kan udvalgte veje fungere til midlertidig opbevaring af vand eller til at lede vandet det rette sted hen.

Grundvand og drikkevand

25. Nedsivning af renset regnvand til grundvandet skal fremmes og indtænkes i klimatilpasningsprojekter, såfremt dette er muligt.

Affald

26. Ved anvendelse af restprodukter skal det vurderes, om der kan være særlig risiko for påvirkning af miljøet i områder med risiko for oversvømmelse ved ekstrem regn.

Forurenet jord

27. Forurenet jord må ikke placeres i områder, hvor der er risiko for oversvømmelse ved ekstremregn.
28. Ved ekstremregn må der ikke ledes ekstra regnvand til forurenede arealer, hvor der er risiko for nedsivning af miljøfremmede stoffer til grundvandet.

Spildevandsplan

29. Ved udarbejdelse af spildevandsplaner og tillæg til spildevandsplaner skal ekstremregn indtænkes.

Fremtiden vil byde på et generelt varmere og vådere vejr både globalt og lokalt - dermed også i Ringsted Kommune. De stigende regnmængder vil kunne mærkes både ved øget hyppighed, intensitet og varighed. Ved ekstreme regnskyl, hvor kloaker og almindelig nedsivning på marker og grønne arealer ikke kan følge med, kan konsekvensen blive høj i form af omfattende oversvømmelser med dertilhørende skader på bygninger, infrastruktur og tekniske anlæg. Dette kan have store økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser for samfundet.

Klimaændringerne giver planlægningsmæssigt nye udfordringer. Der er behov for at udvikle løsninger, der kan afhjælpe eller minimere skader på eksisterende værdier. Ligeledes er der behov for at sikre, at fremtidig planlægning - både i byerne og på land - kan håndtere de øgede regnmængder på en forsvarlig måde.

Der er store usikkerheder forbundet med forudsigelserne af det fremtidige klima. Dette har givet sig udslag i, at der er opstillet flere scenarier med en varierende grad af påvirkning af vores vejr. Ringsted Kommune har valgt at udarbejde sin klimatilpasningsplan ud fra scenarie A1B, som anbefalet fra statens side. A1B er et såkaldt middelscenarie. Det betyder, at det både kan komme til at regne mere eller eller mindre ved ekstremregn. Frem til 2050 anses scenariet dog for at være relativt sikkert.

Der er ifølge DMI tale om ekstremregn, når der falder 60 mm regn på et døgn, og skybrud når der falder mere end 15 mm regn på 30 minutter.

Ringsted Kommune vil i den kommende planperiode udarbejde et tematillæg omkring kommunens oversvømmelses- og erosionstruede områder. Tematillægget forventes endeligt vedtaget i august 2019.

Kortlægning

Ved arbejdet med klimatilpasning er der udarbejdet et såkaldt risikokort. Risikokortet består af værdikort og et oversvømmelseskort lagt oven på hinanden. Kortene tager udgangspunkt i en ekstremregn, som den forventes at være i 2050.

Oversvømmelseskortet består af beregninger foretaget på baggrund af kloakeringsforhold anno 2012, terrænforhold og vandets naturlige strømningsveje. Kortet viser, hvor der i tilfælde af ekstremregn vil opstå oversvømmelser i kommunen både i by og på land.

Værdikortet er baseret på ejendomsværdier, hvilket er minimums krav fra regeringens side. Derudover er der i Ringsted Kommune lagt forskellige lokale værdier ind i værdikortet, eksempelvis tekniske anlæg som vandrensningsanlæg og gaspumpestationer. Yderligere er der i Ringsted Kommune fokus på befolkningstætheden i forbindelse med værdikortlægningen.

Risikokortet viser de områder, der både har stor værdi og er i risikogruppen for oversvømmelse ved ekstremregn i Ringsted Kommune. Prioriteringen af indsatsområder foregår ved, at risikokortet kobles med prioriterede lokale værdier for Ringsted Kommune. Lokalværdierne er inddelt i 5 kategorier.

Kategori 1-5:

1. Ingen vand (områder, hvor en oversvømmelse vil udgøre en sundhedsmæssig risiko for mennesker og have store samfundsøkonomiske konsekvenser).
2. Ingen vand (områder, hvor en oversvømmelse vil være på bekostning af væsentlige værdier med store samfundsøkonomiske konsekvenser).
3. Helst ikke vand (områder, hvor en oversvømmelse er forbundet med en kortvarig betydning for lokal kulturarv eller for samfundsøkonomien).
4. Mulighed for vand (områder, hvor en oversvømmelse er forbundet med lokale gener - eventuelt påvirkning af beskyttede naturområder og landbrugsområder). De økonomiske konsekvenser påvirker grundejerne lokalt).
5. Gerne vand (områder, hvor en oversvømmelse kan være forbundet med lokale gener, og hvor der er begrænsede økonomiske konsekvenser).

Ud fra risikokortet har Ringsted Kommune udpeget 31 indsatsområder i Ringsted By, hvor der er fokus på at igangsætte klimatilpasningsprojekter for at sikre værdierne i de pågældende områder. De 31 områder er angivet i handleplan for klimatilpasning, hvor en række af indsatsområderne allerede er i gang eller afsluttet. I handleplanen er angivet projektbeskrivelse, synergieffekter, aftaleforhold, finansiering og tidsplan for de enkelte indsatsområder, som er afsluttet eller påbegyndt.

Samtidigt er der igangsat et arbejde med udarbejdelse af en handleplan for landsbyerne i Ringsted. Kortlægningen og udpegningen af indsatsområder følger konceptet beskrevet i forhold til Ringsted By. Målet er at få lavet en samlet handleplan for hele Ringsted Kommune.

I indsatsområderne arbejdes der med et differentieret servicemål i stedet for et generelt serviceniveau for hele kommunen. Servicemålet fastlægger, hvilken regnhændelse der håndteres indenfor det givne område. Servicemålet besluttes politisk og fastsættes ud fra koncentrationen og væsentligheden af de lokale værdier, der findes i det pågældende område. Servicemålet kan derfor variere fra projekt til projekt.

Økonomi, samarbejde og synergi

Ringsted Kommune har indgået et forpligtende samarbejde med Ringsted Forsyning om projekter, der har fælles interesse. På denne måde kan udgifterne fordeles på rimelig vis. I mange tilfælde vil der kun være tale om beskedne merudgifter for at forbedre et almindeligt kloakprojekt til at kunne hjælpe med at håndtere de øgede regnmængder og opnå den ønskede synergi.

En måde at skabe synergieffekter er ved at håndtere regnvand over jorden. På denne måde kan forsyningen håndtere regnvandet samtidig med, at kommunen kan skabe et rekreativt område. Det kan ske ved etablering af vandveje, regnvandsbede, skaterbaner, sænkede cykelstier med mere, som kan rumme og transportere vandet, og som bidrager til byrummets karakter og naturværdi. En yderligere gevinst kan være, at det nye anlæg kan håndtere større vandmængder end et tilsvarende projekt under jorden.

Andre aktører i klimatilpasning er blandt andet kommunens borgere. Det er vigtigt, at kommunen får oplyst borgerne om den fælles problemstilling, vi alle står overfor. Via lokalplaner og andre virkemidler kan kommunen påvirke borgere og virksomheder til at klimatilpasse egne projekter.

Klimatilpasning er indarbejdet i de enkelte relevante afsnit i denne kommuneplan, så borgere og andre aktører kan få kendskab til problemstillingen omkring klimatilpasning og eventuelt få kendskab til forskellige løsningsmuligheder og mulige samarbejdsrelationer.

Ringsted Kommune er opmærksom på, at der kan være problemstillinger, der krydser kommunegrænsen og derfor vil kræve et samarbejde mellem flere kommuner.

Klimatilpasning i kommuneplanens temaer

Klimatilpasning skal for eksempel tænkes ind i kommunens vejprojekter. Ved etablering af nye veje eller udbedring af eksisterende vejforhold bør vejanlægget udføres, så det leder vandet væk fra risikoområder til områder, der er gearede til at klare store regnmængder. Vejene kan på den måde bruges til transport af regnvand. I forbindelse med vejudlæggene kan der etableres vandtrug eller regnbede til forsinkelse af regnvandet. Ved vejvand skal der være opmærksomhed på, at dette bør renses, inden det nedsives eller udledes til kommunens recipienter. Ved ekstremregn kan der opstå situationer, hvor rensning ikke er mulig på grund af vandets hastighed. Ved ekstremregn accepteres det, at vejene bliver periodevist oversvømmet.

Håndtering af ekstremregn skal tænkes ind ved nybyggeri af bolig- og erhvervsområder i byen. Det er vigtigt ved nybyggeri, at der er taget højde for, hvordan vandet i det pågældende område vil samle sig ved ekstremregn, og hvordan man på forsvarligvis kan håndtere dette regnvand. Dette hensyn skal tages både for at sikre det fremtidige byggeri mod vandproblemer, men også for at sikre, at det nye byggeri ikke leder vandet til et andet område, hvor vigtige værdier kan blive oversvømmet.

Grønne områder og byrum kan bidrage til håndtering af regnvand ved at tilbageholde og optage større mængder nedbør. Håndtering af regnvand kan ske ved at etablere vandelementer som åbne vandløb, søer og regnbede. Disse vandelementer kan, ud over at håndtere regnvand, tilføre byrum og grønne områder nye rekreative og æstetiske kvaliteter.

Ved byggeri i landsbyerne og i det åbne land skal der tages hensyn til eventuel oversvømmelse fra vandløb i forbindelse med ekstremregn. Områder der skabes for at håndtere store regnmængder i landzonen skal etableres med et så stort naturpræg som muligt. Der skal ved udpegning af områder til håndtering af ekstremregn tages højde for følsomme naturarter, som er sårbare overfor store vandmængder.

Ved skovrejsning i lavtliggende områder skal der tages hensyn til risiko for lejlighedsvise oversvømmelser som følge af ekstremregn. Ved indretning af skoven skal der, ved valg af træarter, tages hensyn til, at disse kan klare lejlighedsvise oversvømmelser.

De periodevise oversvømmelser betyder ikke nødvendigvis en større grundvandsdannelse. Paradoksalt nok er der klimascenarier, der tyder på, at en konsekvens af ekstremregn i Ringsted Kommune kan blive, at grundvandsdannelsen i fremtiden reduceres. Dette sker, fordi ekstreme regnhændelser formindsker en naturlig nedsivning på grund af hurtig overfladeafstrømning til søer og vandløb. Ringsted Kommune vil arbejde for at øge nedsivningen til grundvand igennem bl.a. klimatilpasningsprojekter.

I forbindelse med placering af forurenet jord, flytning af forurenet jord og ved bygge- og anlægsarbejde på forurenede grunde kan nedsivning af regnvand udgøre et problem for grundvandet. Denne problematik forøges ved ekstremregn. Derfor skal det så vidt muligt undgås at placere forurenet jord i oversvømmelsesområder.

I forhold til spildevand gælder, at kloaksystemerne i Ringsted Kommunes byer består af både fælleskloakerede og separatkloakerede områder. Det er særligt i de ældre dele af Ringsted By, at der stadig er fælleskloakerede områder. Ringsted Kommunes mål for fremtiden er dog at fjerne så meget regnvand som muligt fra spildevandsledningerne og fra renseanlæggene og sørge for, at flest mulige byområder separatkloakeres. Det gælder, at der i de fælleskloakerede områder maksimalt må være oversvømmelser til terræn hvert 10. år - det vil sige et serviceniveau på 10 år, mens der i separatkloakerede områder må være oversvømmelser til terræn hvert 5. år det vil sige et serviceniveau på 5 år. Generelt skal de kloakerede områder klimasikres ved nyanlæg og renovering af kloaknettet. I Ringsted Kommune er der allerede nu problemer med at leve op til serviceniveauet i separatkloakerede områder og fælleskloakerede områder.

Disse problemer forstærkes i forhold til prognoserne for fremtidens klima og nedbørsmønstre. Ringsted Kommune vil derfor skabe helhedsorienterede klimatilpasningsløsninger i samarbejde med forsyningen, som kan håndtere fremtidens ekstremregn, som falder udover en 5 års hændelse. Målet er at sørge for, at regnvandet håndteres kontrolleret over jorden, så oversvømmelserne ikke får så store samfundsøkonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser. De alternative klimatilpasningsløsninger er nemlig ofte billigere at gennemføre, rekreativt værdiskabende og mere fleksible i forhold til udvidelse af kapacitet i forhold til traditionelle spildevandstekniske løsninger.

Du kan læse Handleplan for Klimatilpasning her.