Områder i det åbne land

Det åbne lands struktur

  1. Det åbne land opdeles i 3 områder: beskyttelsesområde, landskabsområde og jordbrugsområde.

Tekniske anlæg

  1. Nye tekniske anlæg, der nødvendigvis må placeres i det åbne land, og som ikke tjener det lokale jordbrugserhverv, skal som hovedregel placeres et sted, hvor de ikke er i konflikt med landskabelige interesser. Ved placeringen og udformningen af nye tekniske anlæg skal der lægges stor vægt på, at de naturmæssige, kulturhistoriske og rekreative værdier respekteres.
  2. Placering af nye tekniske anlæg inden for Naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer samt udpegede landsskabs- og beskyttelsesområder, større uforstyrrede landskaber, kulturmiljøer, besøgsområder og kirkeomgivelsesområder kan kun ske, hvis placeringen ikke er i strid med de aktuelle udpegninger.

Nye boliger i landzone

  1. Der kan ikke opføres nye boliger i landzone uden for de afgrænsede landsbyer uden forudgående planlægning. Boliger kan genopføres i henhold til planlovens regler.
  2. Eksisterende boliger i det åbne land, uden for områder omfattet af Naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer, kan udvides bygningsmæssigt i henhold til planlovens regler uden landzonetilladelse.

Afgrænsede landsbyer

  1. Der kan gives tilladelse til at opføre nye boliger i landzone, hvis dette sker som hul-udfyldning inden for en landsby, der er afgrænset som landsby i kommuneplanen. I disse afgrænsede landsbyer kan der med respekt for natur, kulturmiljøer, kirkeomgivelser og andre bevaringsinteresser tillades et begrænset nybyggeri til helårsboliger, der kan understøtte og afrunde landsbyen.
  2. For at bevare det stedlige landsby- og bygningsmiljø samt kirkeomgivelserne skal det vurderes, om der skal stilles særlige vilkår til placering og udformning af byggeriet, eller om ubebyggede grunde skal bevares på grund af deres historiske fortælleværdi. I områder, der er udpeget som kulturmiljøer, skal der tages vidtgående hensyn til de kulturhistoriske værdier, som ligger til grund for udpegningen.


Ringsted Kommune har store landområder med mange enkeltbebyggelser og landsbyer. Beskyttelse og benyttelse af landområdet skal gå hånd i hånd i et afbalanceret samspil. Således skal naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og geologiske bevaringsværdier beskyttes samtidig med, at det skal være muligt at benytte landområdet til jordbrug, byggeri, anlæg med mere samt til rekreative formål.

Byrådet vil:

  • sikre natur-, geologiske-, landskabelige- og kulturhistoriske værdier
  • støtte rekreative udfoldelsesmuligheder
  • sikre jordbrugserhvervets virke og fortsatte udvikling
  • fastholde adskillelsen mellem by og land
  • sikre, at byggeri og anlæg, der kræver tilladelse, tilpasses det omgivende landskab og den særlige midtsjællandske byggeskik

Ringsted Kommunes landområder er mange steder af høj landskabelig, naturmæssig og kulturhistorisk værdi. Det er med til at gøre kommunen til et eftertragtet sted at bo. Det er vigtigt, at nye boliger opføres inden for de planlagte byområder, så det åbne land også i fremtiden kan friholdes for spredt bebyggelse og forbeholdes naturen og landbrugserhvervene. Udfyldning mellem bestående bebyggelse skal kun foregå, hvor det naturligt passer ind. En afgrænset landsbys forte eller andre fælles områder af kulturhistorisk oprindelse skal friholdes for bebyggelse.

Det åbne land, også kaldet landzonen, er reguleret gennem Planloven, som kommunen skal administrere. Som udgangspunkt skal alle nye bygninger og ændret anvendelse af bygninger og jord have en særlig tilladelse, hvis der ikke er tale om landbrug. Kommuneplanen sikrer de overordnede retningslinjer for denne anvendelse, men i hver enkelt sag skal der foretages en konkret vurdering, og sagen skal også vurderes i forhold til omgivelserne.

Ringsted Kommune arbejder ud fra et ønske om, at alt byggeri i det åbne land indpasses i landskabet og den øvrige bebyggelse på en harmonisk måde. Dette forhindrer ikke umiddelbart, at der kan anvendes et nutidigt formsprog og moderne materialer, men specielt inden for områder med landskabelig værdi og andre områder med naturmæssig og kulturhistorisk værdi, vil kommunen have fokus på lokal byggeskik. Ringsted Kommune har mulighed for at stille specifikke krav til byggestil og materialevalg ud fra en konkret vurdering af det enkelte projekt.

For at sikre at de stedslige naturmæssige og landskabelige værdier bliver varetaget, er kommunen delt op i tre områder; jordbrugsområde, landskabsområde og beskyttelsesområde.
Jordbrugsområder er primært forbeholdt jordbrugserhvervet, og antallet af restriktioner over for jordbrugserhvervet er derfor begrænset så meget som muligt. Dog har det været nødvendigt at åbne mulighed for placering af særlig arealkrævende tekniske anlæg og virksomheder, som af hensyn til miljøgener med videre bør placeres i det åbne land. Nødvendige anlæg og bebyggelser skal, i den udstrækning det er muligt, indpasses, så de ikke virker dominerende i forhold til omgivelserne.

Landskabsområderne indeholder værdifulde naturområder, bevaringsværdige landskaber og kulturhistoriske værdier. Landskabsområde er primært forbeholdt jordbrugserhvervet. Bevaringsinteresserne skal dog respekteres. Sikring af mange af bevaringsinteresserne forudsætter i øvrigt ofte fortsat landbrugsdrift. Der er begrænsede muligheder for byggeri og anlæg, der ikke tjener det lokale jordbrugserhverv.
Beskyttelsesområderne er kerneområder i kommunens natur, landskabs- og kulturhistoriske områder og er helt centrale for oplevelsen af større sammenhængende naturområder. De internationale naturbeskyttelsesområder indgår principielt i kategorien "beskyttelsesområde". I og i nærheden af de internationale naturbeskyttelsesområder gælder der særlige regler for planlægning og administration. Der må blandt andet ikke ske indgreb eller aktiviteter, der kan forhindre gunstig bevaringsstatus for de udpegede arter og naturtyper i eller i nærheden af området. I denne områdetype skal der også fortsat kunne drives landbrug. Der knytter sig mange og meget væsentlige interesser til området, som oftest bedst sikres ved fortsat landbrugsdrift. Disse arealer er tyndt bebyggede, da de overvejende består af skove, marginale landbrugsjorder samt gamle herregårde.