- Ringsted Kommune vil arbejde for, at områder der skabes for at håndtere store regnmængder, etableres med et så stort naturhensyn og naturindhold som muligt.
- Ved projekter i søer og vandløb skal det tilstræbes at opnå synergieffekt i forhold til klimatilpasningsprojekter. Dette kan for eksempel ske ved at tilbageholde store vandmængder i vandløbsoplandet i vinterhalvåret og udlede vandet gradvist i løbet af sommerhalvåret. Derved forhindres sommerudtørring af søer og vandløb.
- Ringsted Kommune vil ved etablering eller ændring af lavbundsarealer sikre, at områderne kan rumme vand ved skybruds regn.
Ringsted Kommune har fine naturområder med meget potentiel natur, men også meget beskyttet natur, hvis tilstand er dårlig. I opgaven med at beskytte naturen vil kommunen fokusere på at bevare eksisterende natur og skabe mere natur, herunder sammenhængende naturområder og forbedre tilstanden i den beskyttede natur. Kommunen vil fremme borgernes kendskab til og mulighed for at færdes i naturen.
Byrådet vil:
- øge befolkningens forståelse for naturen samt sikre deres muligheder for at opleve den
- værne om naturen, således at kommunens fremtidige udvikling sker under hensyn til den beskyttede natur samt det naturlige dyre- og planteliv
- beskytte, styrke og pleje naturområder, hvor der er eller kan skabes nye levesteder og spredningsmuligheder for vilde dyr og plante
- gennemføre en prioriteret naturforvaltningsmæssig indsats i udvalgte områder, særligt i ådalene, ved de store søer, i habitatområderne samt i beskyttelsesområder
- øge naturkvaliteten i kommunens natur gennem implementering af Naturkvalitetsplanen
- søge at fremme den biologiske mangfoldighed ved at prioritere sårbare arter og naturtyper særligt højt i naturforvaltningen
- arbejde for, at områder, der skabes for at håndtere store regnmængder, etableres med et så stort naturhensyn som muligt