Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2023-2032 i Ringsted Kommune
Foto: UDE ApS.
Ringsted Kommune har vedtaget denne indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo for perioden 2023-2032.
Dermed har ejere eller brugere af arealer med kæmpebjørneklo pligt til at bekæmpe planten effektivt i overensstemmelse med indsatsplanen. Det betyder, at alle forekomster af kæmpebjørneklo i hele Ringsted Kommune skal bekæmpes. Første effektive bekæmpelse skal være iværksat inden den 15. maj, og der må ikke på noget tidspunkt findes planter med spiredygtige frø.
Indsatsplanen dækker hele Ringsted Kommune og indeholder oplysninger om frister for bekæmpelse samt hjælp til at finde den bedste metode til bekæmpelse. I bilag 1 findes en beskrivelse af kæmpebjørneklo.