Metoder til bekæmpelse

Der findes flere forskellige metoder til bekæmpelse af kæmpebjørneklo. En af følgende metoder skal anvendes: Rodstikning, afgræsning, slåning, skærmkapning, kemisk bekæmpelse eller jordbehandling. Metoderne er beskrevet på særskilte sider.

Valg af metode afhænger i høj grad af hvor stor bestanden af kæmpebjørneklo er. Men også terræn, voksested og hvad der er tilladt på arealet, kan have betydning for valget.

Ofte kan en kombination af metoderne være den mest effektive. Én metoder er bedst de første år og en anden metode kan være bedst de efterfølgende år.

Du bør følge en udført bekæmpelse op ved at kontrollere og efterkontrollere efter noget tid. Der vil altid være oversete eller genspirede planter - uanset hvor grundig første behandling var.

Pas på plantesaften

Kæmpebjørneklo indeholder store mængder saft. Saften indeholder giftstoffer, som ved kontakt med hud og i forbindelse med solens stråler giver forbrænding og overfølsomhedsreaktioner. Den umiddelbare kontakt med plantesaften er smertefri, så der er ingen advarsel om kontakten.

Ved enhver form for bekæmpelse af kæmpebjørneklo er det derfor meget vigtigt at undgå at få plantesaften på huden. Ved samtidig påvirkning af sollys kan der opstå alvorlige hudskader med dannelse af væskefylde, betændte blære og vedvarende pigmentskader. Huden vil i flere år efter uheld med bjørneklosaft være ekstrem følsom overfor sollys. Hvis du er uheldig at få saften på sig, anbefales det, at du omgående beskytter huden mod sollys samt vasker hudområdet af med vand og sæbe.

For at undgå at komme i kontakt med plantesaften anbefales det derfor, at du ifører dig langskaftede gummistøvler, vandtæt tøj og vandtætte handsker. Det er også en god idé at have en dunk med vand og et stykke håndsæbe med ud så man hurtigt kan vaske eventuel plantesaft af.

Endelig kan du vælge at bekæmpe planterne i overskyet vejr, hvilket reducerer risikoen for skader ved eventuel hudkontakt væsentligt.

Ved slåning med håndholdte redskaber er det særlig vigtigt at være helt tildækket, da der ellers er stor risiko for at få planternes giftige saft på huden. Ved skærmkapning bæres desuden hjelm med visir.

Til slåning kan det ikke anbefales at bruge buskrydder eller andre roterende redskaber. Disse redskaber smadrer planterne, og der kan dannes en sky af giftig plantesaft, som er skadelig at indånde. Anvend sikkerhedsbriller, åndedrætsværn og heldækkende beskyttelsesdragt, hvis roterende redskaber alligevel anvendes.

Valg af metode

Du kan bruge dette skema til at finde den bedste metode til bekæmpelse:

Rodstikning

Rodstikning er en meget effektiv metode. Men den kan være arbejdskrævende, hvis der er mange planter. Rodstikning kan foretages i ujævnt terræn.

Ved rodstikning skæres roden over lige under vækstpunktet, så planten dør. I praksis gøres det ved, at blade, stængel og de øverste 1-2 cm af roden skæres af med en skarpslebet spade. Der er skåret/stukket dybt nok, hvis der ikke er rester af grønne plantedele på snitfladen.

De afskårne plantedele trækkes op af jorden og efterlades, så snitfladen ikke har kontakt med jorden. Det er bedst, hvis de afskårne plantedele kan tørre ud. Sådan sikres, at der ikke dannes modne frø senere.

Den resterende del af roden kan blive siddende i jorden - den dør af sig selv.

Rodstikning kan med fordel udføres første gang i april-maj. På det tidspunkt er planterne cirka ½ meter høje. Og det er derfor forholdsvis nemt at undgå at komme i kontakt med plantesaften. Rodstikning skal gentages efter cirka en måned for at udrydde nye planter og planter, der har overlevet. Efter yderligere en måned kontrolleres, at alle planter er bekæmpet.

Rodstikning af blomstrende planter kan ikke anbefales, da disse er vanskelige at rodstikke, og de alligevel vil dø i løbet af nogle måneder. En mere optimal bekæmpelse af blomstrende planter er skærmkapning. Rodstikkes blomstrende planter alligevel, skal blomsterskærme fjernes og brændes, så eftermodning af frø undgås.

Afgræsning

Afgræsning af store bestande af kæmpebjørneklo er en meget effektiv løsning til større arealer med mulighed for hegning. Afgræsning er samtidig en optimal måde at udføre landskabspleje på.

Får er særligt velegnede. De spiser både små og lidt større planter. Mørke racer af får er bedst, da de ikke så let får skader ved kontakten med planterne.

Kvæg kan også bruges til afgræsning, men de er ikke så villige til at æde store planter. Ved afgræsning med kvæg er det derfor særlig vigtigt, at dyrene bliver sat på tidligt i sæsonen.

Afgræsning skal igangsættes inden planterne bliver store. Alternativt bør arealet slås før dyrene sættes på. Det er vigtigt, at græsningstrykket er tilstrækkeligt højt (et passende antal dyr). Ellers kan dyrene ikke nå at holde planterne nede.

Det er nødvendigt at kontrollere området udenfor folden samt i tætte bevoksninger indenfor folden, hvor dyrene ikke kan komme til for forekomster af kæmpebjørneklo. Disse forekomster må da fjernes ved hjælp af en af de andre metoder.

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo ved afgræsning skal udføres over mange år før alle planter er døde og spiredygtige frø borte.

Slåning

Slåning af grønne planter (med håndkraft eller med maskine) kan kun anbefales i to situationer:

Ved ugentlige slåninger som på en græsplæne
Som forberedelse til afgræsning (eller rodstikning).

Al anden brug af denne metode risikerer at gøre mere skade end gavn. For eksempel kan to årlige slåninger sprede forekomsten yderligere: Første slåning fremtvinger panikblomster, og anden slåning spreder modne frø fra disse blomster (frøene klæber til fugtige klinger og slåmaskiner).

Benyttes metoden skal planternes overjordiske dele slås af lige over jordoverfladen.

Første slåning skal udføres om foråret, mens planterne stadig er forholdsvis små. Hvis planterne alligevel er begyndt at sætte blomster, skal skærmene samles ind og brændes af. Ellers kan de danne modne frø ud fra den næring, der er i stænglen.

Det er vigtig at kontrollere, at planterne ikke når at sætte blomster og danne spiredygtige frø mellem hver slåning. Vær især opmærksom på, at planter kan sætte nye skud og blomstre selv på meget korte stængler.

Ved slåning med håndholdt redskab skal du passe særligt på plantesaften.

Slåning kan fastholde planterne i ’ungdomsfasen’, hvorved den enkelte plantes levetid forlænges med flere år. Derfor er slåning meget langsommelig som selvstændig bekæmpelsesmetode.

Skærmkapning

Skærmkapning er en nødløsning, hvis der ikke har været bekæmpet tidligere, eller bekæmpelsen har fejlet. Skærmkapning kan ikke betragtes som egentlig bekæmpelse, men kun som en måde at forhindre spredning af frø. Skærmkapning skal altid kombineres med andre metoder.

Ved skærmkapning skæres planterne lige under blomsterskærmene, så skærmene hurtigt udtørrer (stænglen indeholder nemlig meget vand).

Endvidere skal stænglen skæres af ved grunden (lige over jordoverfladen). Derved kan planten ikke sætte så mange panikblomster. Dog kan det være en god idé, hvis øvrig vegetation (for eksempel græs) er høj, at lade noget af stænglen stå, så panikblomster efterfølgende er nemmere at finde.

For at være mest effektiv skal blomsterskærme kappes på et bestemt tidspunkt: Når de første blomster akkurat er begyndt at visne. Det sker som regel i perioden fra medio juni til primo juli. Gøres det tidligere, vil de skærmkappede planter udvikle mange "panikblomster". Gøres det senere, er der stor risiko for, at skærmene - trods afskæring - vil danne spiredygtige frø.

Skærmkapningen gentages et par gange med 14 dages mellemrum, da bjørneklo reagerer ved at sætte mange små og lavt placerede blomsterskærme (”panikblomster”).

I forbindelse med skærmkapningen skal alle skærme og frø samles ind og brændes af. Du kan også aflevere skærme og frø på Genbrugsstationen. Indsamlingen er meget vigtig - ellers kan frøene modne og blive spiredygtige ud fra den næring, der er i blomsterskærmen.

Det er hårdt og risikabelt arbejde at skærmkappe. Læs afsnittet "Pas på plantesaften", før du går i gang.

Kemisk bekæmpelse

Behandling med glyphosat kan anvendes til bekæmpelse af store bestande, hvis ingen andre metoder skønnes egnede. Da midlet tillige dræber anden vegetation, skal det anvendes med stor forsigtighed.

Behandlingen sker ved pensling eller med håndholdt sprøjte af hver enkelt plante.

Bredsprøjtning af større arealer bør undgås, da der er risiko for, at større områders naturlige vegetation påvirkes.

Sprøjtning og/eller pensling udføres første gang inden 20. maj, når planterne er cirka ½ meter høje. Efter 3–4 uger genbehandles planter, som ikke er gulnet. Efter yderligere 3–4 uger gås arealet igennem igen for planter, som ikke er nedvisnet. Vær opmærksom på at der er risiko for at nye kæmpebjørnekloplanter spirer frem, hvor de gamle stod. Hold derfor jævnligt øje med arealet resten af sæsonen.

Der må ikke sprøjtes med glyphosat på arealer beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelsesloven.

Oplysninger om § 3 arealer kan findes på Danmarks Miljøportal. Zoom ind på ønsket område. Klik på "Her kan jeg ..." og "tænde/slukke lag". Herefter sættes flueben ud for "Naturbeskyttelse ...".

På arealer, hvor der søges om tilskud til miljøvenlig drift (for eksempel miljøgræs og økologiske arealer), må der ikke anvendes glyphosat.

De almindeligste glyphosat-midler må ikke anvendes tæt på søer og vandløb (typisk 2 meter). Dog kan kemisk bekæmpelse ske ved pensling eller med håndholdt sprøjte, hvis der bruges særlige midler, der er godkendt til anvendelse i sø- og vandløbsnære områder. Oplysning om, hvad de enkelte glyphosat-midler er godkendt til, kan findes hos Miljøstyrelsen.

Jordbehandling

Pløjning, harvning eller fræsning af et areal er effektivt, hvor maskinerne kan komme til.

Jordbehandling må dog ikke foretages på arealer beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelsesloven, og i bræmmer og randzoner langs vandløb og søer.

Jordbehandling udføres første gang i april, hvor gamle planter ødelægges. Jordbehandlingen gentages et par gange i perioden maj til august.

Hvis ikke alle planterne i området - for eksempel tæt på hegn - bliver ødelagt af jordbehandlingen kan det være nødvendigt at supplerede med andre bekæmpelsesmetoder (for eksempel rodstikning).

Behandlingen kontrolleres og gentages i de følgende sæsoner. Dette er vigtigt, da en rodknold ved jordbehandlingen kan blive delt til mange små. Endvidere skal frøpuljen i jorden udtømmes.

Udskygning

Udskygning er ikke en selvstændig metode, men en flerårig kombination af to metoder. Udskygning kan anvendes ved massiv bestand af kæmpebjørneklo, som dækker et stort areal.

Strategien udnytter det forhold, at de store ’fuldvoksne’ planter skygger små, nyspirede planter væk. På denne måde nedsættes antallet af individer med 75 % pr. sæson.

Metoden skærmkapning benyttes de første 2-3 år. Herefter benyttes metoden rodstikning (eller kemisk bekæmpelse) de efterfølgende år.